Ny KMD-chef i spidsen for selskabets teknologiske udvikling

Hans Jayatissa bliver ny teknologichef hos KMD. Han kommer fra en lignende stilling hos konkurrenten CSC og skal samle it-selskabets teknologiske udvikling i ny enhed.
Hans Jayatissa bliver fra 1. maj ny teknologichef i KMD. | Foto: PR/KMD
Hans Jayatissa bliver fra 1. maj ny teknologichef i KMD. | Foto: PR/KMD

Det bliver et tungt ansvar, der kommer til at hvile på skuldrene af KMD’s nye teknologichef Hans Jayatissa. Han får ansvaret for at opbygge en ny enhed i it-selskabet under navnet Office of Technology, der skal samle alle de eksisterende teknologifunktioner. Det skriver KMD i en pressemeddelelse.

"Den teknologiske udvikling kræver et løbende behov for, at vi som virksomhed tager stilling til, hvordan vi kan bruge de nyeste teknologier. Derfor har vi oprettet en ny central enhed kaldet Office of Technology, som skal være midtpunkt i forhold til at implementere de nyeste teknologiske muligheder, der findes på markedet," siger Thomas Flarup, COO i KMD, i meddelelsen.

Hans Jayatissa kommer fra en lignende stilling hos CSC. Han begyndte karrieren som udvikler i Datacentralen, der siden blev opkøbt af CSC i 1996. Han peger på, at vi i Danmark kan blive dygtigere til digitalisering ved at rette blikket mod USA.

"Mange af de teknologiske tendenser og den disruption, som digitalisering kan skabe i såvel offentlige organisationer som private virksomheder, opstår i USA. Noget af det, jeg gerne vil bidrage med i KMD, er, at vi får kigget på om, der er trends og tendenser fra USA, som vi med fordel hurtigere kan implementere i KMD," siger Hans Jayatissa.

Han får officielt titlen som Vice President og Chief Technology Officer og tiltræder i jobbet 1. maj.

Eva Berneke: Tilliden hos kommunerne skal genetableres 

KMD: Hensættelser i den størrelsesorden skal nødigt gentages 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også