Tech-virksomhed hyrer ny forretningsudvikler for nordisk afdeling

Software- og teknologiselskabet Endava har fra juni ansat en ny business developer, som både skal sælge og lave forretningsudvikling inden for virksomhedens kerneområder.
Foto: Endava / PR
Foto: Endava / PR

Anna-Sophie Willaume Andersen, 32, er per 1. juni 2022 tiltrådt som business developer i tech-virksomheden Endavas nordiske afdeling.

Her får hun primært ansvaret for at sælge og forretningsudvikle Endavas softwareløsninger inden for brancher som telekommunikation, medier, detail, mobilitet og sundhedsvæsnet, fremgår det af en pressemeddelelse.

Anna-Sophie kommer senest fra en direktørstilling hos Ebeltoft Park Hotel. Her fik hun ifølge meddelelsen på blot to år vendt hotellet fra en underskuds- til en overskudsforretning.

Derudover har hun en fortid i byggebranchen som projektleder hos Dan Mark Ejendomme Udvikling, hvor hun blandt andet har haft ansvaret for at udvikle og udleje større nybyggerier som for eksempel Musicon i Roskilde.

Anna-Sophie Willaume Andersen er uddannet markedsføringsøkonom fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

Tidligere topchef træder ind i bestyrelsen hos dansk spilinvestor

Klumme: Det er tid til at lægge den digitale transformation i graven


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også