Microsoft sætter navn på nyt medlem af topledelsen i Danmark

Microsoft har fundet ny direktør for Public Sector-forretningen i Danmark. Der er tale om en profil med lang erfaring fra topstillinger i det offentlige.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Maria Damborg Hald er nyt medlem af topledelsen i Microsoft Danmark, hvor hun 1. maj tiltræder som direktør for Public Sector-forretningen.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

I den nye rolle får hun ansvaret for Microsofts arbejde med udvikling og digitalisering til den offentlige sektor herhjemme.

Maria Damborg Hald kommer fra en stilling som vicedirektør i Økonomistyrelsen, hvor hun har været ansvarlig for it-systemer. I det arbejde har hun blandt andet stået i spidsen for en række store it-implementeringsprojekter på tværs af de statslige institutioner.

Før hun kom til Økonomistyrelsen i 2017, var Maria Damborg Hald i mere end 10 år tilknyttet DR.

Microsoft-chef træder ind i TDC's bestyrelse 

Digitalt konsulenthus finder ny CTO i egne rækker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også