Digitalt konsulenthus finder ny CTO i egne rækker

Nodes har udnævnt en ny CTO, og valget er faldet på et ungt talent, der er opfostret i virksomheden.
Foto: Nodes/PR
Foto: Nodes/PR

Den nye CTO hos Nodes er allerede godt inde i arbejdsgangene hos konsulenthuset. Der er nemlig tale om et kendt ansigt fra egne rækker i form af Steffen D. Sommer, der fremover skal løse opgaven som ansvarlig for selskabets tekniske afdeling.

Det oplyser Nodes i en pressemeddelelse.

"Jeg er stolt over at blive udnævnt som CTO i det selskab, jeg startede i for under fire år siden. Det har været en rejse med en stejl læringskurve, hvor jeg er vokset både som udvikler og leder. Jeg ser frem til at påtage mig et endnu større ansvar og bidrage til den vækstrejse, Nodes er på," udtaler Steffen D. Sommer i meddelelsen.

I den nye rolle bliver han ansvarlig for 85 medarbejdere fordelt på syv kontorer i Europa og Dubai. 

Ledig plads

Steffen D. Sommer kommer fra en stilling som Technical Director & Solution Architect, som han har haft siden februar 2019. 

Positionen som CTO i Nodes blev ledig, efter Casper H. Rasmussen, som tidligere bestred rollen, blev udnævnt til Group CTO for det japanske moderselskab Monstar Lab.

Hos topchef for Nodes, Andreas Rasmussen, vækker det glæde, at den nye CTO er fundet i egne rækker.

"Jeg er utrolig stolt over, at vi som virksomhed formår at forme og dyrke egne talenter. Vi har mange eksempler på medarbejdere, der er vokset videre i en ny rolle hos Nodes, og Steffen er én af dem. Gennem de sidste fire år har han konstant hævet niveauet hos Nodes og vores kollegaer, og han er det naturlige valg til rollen som CTO," udtaler Andreas Rasmussen.

Microsoft-chef træder ind i TDC's bestyrelse 

Telenor henter ny pressechef hos KMD 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også