It-konsulenthus skifter topchef

Direktøren i konsulentvirksomheden Nine træder efter tilbage efter 12 år på posten. I stedet skal han varetage jobbet som bestyrelsesformand.
Foto: Nine/PR
Foto: Nine/PR

Medstifter af it-konsulenthuset Nine Christian Hoffmann stopper som adm. direktør i selskabet efter 12 år. I stedet skal han nu være bestyrelsesformand i Nine.

Det skriver konsulenthuset i en pressemeddelelse. Selskabets nye adm. direktør bliver Louise Sparf-Bruun, hvilket Christian Hoffmann ser frem til:

"Louise har leveret en fantastisk indsats i Nine, og jeg giver trygt stafetten videre, og jeg glæder mig til vores samarbejde i den nye konstruktion," lyder det fra den nye bestyrelsesformand i meddelelsen. 

Louise Sparf-Bruun, der allerede besad en direktørstilling i Nine, kommer til at dele det øverste ledelsesansvar med Jacob Strange, som er driftsdirektør og medstifter af Nine.

"Jacob og jeg supplerer hinanden rigtig godt. Vores hovedopgave er at drive Nine videre i den særlige ånd, som virksomheden er etableret i – med kvalitet, faglighed og ordentlighed i højsæde. Vores mission er at vinde flere markedsandele ved at få flere til at få øjnene op for, at it-udvikling skal være i høj kvalitet og gå ordentligt til. Det betaler sig ganske enkelt," siger Louise Sparf-Bruun i meddelelsen.

Udover Christian Hoffmann træder yderligere to nye medlemmer ind i Nines bestyrelse: Lilian Mogensen, tidligere koncerndirektør i ATP og direktør i Udbetaling Danmark, samt Lisbet Thyge Frandsen, forhenværende GSVP i Grundfos og adm. direktør i BDO. Begge kvinder har indgående erfaring med bestyrelsesarbejde, oplyser Nine.

It-konsulenthuset har netop afsluttet regnskabsåret for 2018/19 og oplyser, at selskabet i perioden har gennemgået en vækst på bruttofortjenesten på 12 pct. og lander dermed et bruttoresultat på 119,8 mio. kr.

Nine har hovedsæde på Kongens Nytorv i København.

Ejerkoncern vil omdanne konsulentbureau efter underskud

Cloud-sats har givet pote for konsulenthus

Malaysisk teleselskab dropper aftale med Telenor

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også