Tidligere Edlund-chef bliver it-direktør i pensionsselskab

Den forhenværende topchef i Edlund, Morten Bruun Steiner, er blevet udnævnt til it-direktør i pensionsselskab.
Morten Bruun Steiner tiltræder hos PFA ved årsskiftet. | Foto: PR/PFA
Morten Bruun Steiner tiltræder hos PFA ved årsskiftet. | Foto: PR/PFA

Morten Bruun Steiner er ny direktør for data og it i pensionsselskabet PFA. Dermed forlader han jobbet som adm. direktør i Edlund.

Det oplyser PFA i en pressemeddelelse.

57-årige Morten Bruun Steiner blev direktør for KMD-ejede Edlund i 2016 og havde før da ledende stillinger i Tia Technology, Avanade og Accenture.

"Efter at have arbejdet som leverandør og rådgiver for den finansielle sektor igennem min karriere, så glæder jeg mig helt vildt til at komme over på kundesiden og få mulighed – og ansvar - for at eksekvere de strategiske beslutninger i bund," udtaler Morten Bruun Steiner i meddelelsen og fortsætter:

"Et selskab som PFA har så meget viden og data, og hvis vi formår at udnytte de teknologiske muligheder, kan vi gøre en kæmpe forskel for vores kunder og samfundet inden for eksempelvis forebyggelse af livsstilssygdomme."

Morten Bruun Steiner tiltræder den nye stilling i PFA 1. januar 2019.

Hans afløser som adm. direktør i Edlund er Gert Bendsen, som allerede har overtaget posten. Gert Bendsen kom fra en rolle som økonomidirektør for virksomheden.

Edlund skifter boss 

2017 bød på status quo på kernemarkedet og fremgang i nye forretninger for KMD 

Eva Berneke: Vi skal fordoble vores omsætning inden for fintech 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også