Teleiværksætter klar til flere investeringer

Investeringen i softwareselskabet NPS.Today bliver højst sandsynligt ikke den sidste for Peter Mægbæk, der skabte sin formue på teleselskaberne Fullrate og Plenti.
Peter Mægbæk (th) har endnu engang investeret i et firma. Denne gang NPS.Today, der arbejder med måling af kundetilfredshed. | Foto: PR
Peter Mægbæk (th) har endnu engang investeret i et firma. Denne gang NPS.Today, der arbejder med måling af kundetilfredshed. | Foto: PR

Teleiværksætter Peter Mægbæk er ikke færdig med at investere i startups.

Det fortæller han til ITWatch i kølvandet på, at han har haft tegnebogen fremme og puttet penge i softwareselskabet NPS.Today.

"Jeg har øjne og ører åbne og er også i dialog med et par spændende virksomheder, men det er for tidligt at snakke mere konkret," lyder det.

Vil være fleksibel

Peter Mægbæk skabte sin formue på at bygge teleselskaberne Fullrate og Plenti for siden at sælge dem til TDC. Udover at være med i ejerkredsen, var han også adm. direktør for Plenti, og den erfarne teleiværksætter "vil ikke udelukke", at han igen sætter sig i en operationel stilling.

"I øjeblikket løser jeg konsulentopgaver for nogle enkelte virksomheder. Jeg kigger på, hvilke muligheder der byder sig. Og så prøver jeg at holde noget fleksibilitet, så jeg eksempelvis kan påtage mig et fuldtidsdirektørjob," forklarer han og tilføjer:

"Lige nu har jeg en rimelig fuld kalender, så jeg savner ikke noget at rive i."

Sidste år gik Peter Mægbæk ind i ERP-virksomheden Izara. Fællesnævneren med hans nye investering er, at begge selskaber tager afsæt i en teknologisk platform.

"Jeg har en forkærlighed for de her recurring-revenue virksomheder, som kan være abonnementsdrevne. Derudover gerne hvor der er en form for teknologiedge, som kan give en konkurrencemæssig fordel, og som jeg kan byde ind på at være med til at facilitere."

"Så det er ikke en eller anden smedevirksomhed i Jylland, jeg skal involvere mig i."

Fokus på abonnement

NPS.Today står bag en digital platform, der arbejder med kundetilfredshed- og loyalitet. Den er abonnementsbaseret – software as a service – og leverer loyalitetsmålinger baseret på den udbredte analysemetode Net Promoter Score.

"Det er en super spændende virksomhed, der beskæftiger sig med det, jeg virkelig brænder for: Kundetilfredshed og -loyalitet. Samtidig er det en abonnementsforretning, som stadig er i early stage, hvor der skal testes nogle ting af og bygges noget nyt op. Det mener jeg, at jeg har en vis erfaring med," forklarer Peter Mægbæk.

Han vil ikke fortælle, hvor mange penge han har investeret, men siger, at det er "over én mio. kr."

Hvad kan du bidrage med?

"Jeg kan hjælpe med, hvordan man udvikler en abonnementsbase. Hvordan man skaber en livscyklus for kunder og bygger bedre produkter, som gør, at kunderne bliver ved med at holde fast og synes, det er et fantastisk produkt."

Ifølge Peter Mægbæk bør alle virksomheder interessere sig for kundetilfredshed.

"Det er en mission, jeg vil stå for: At udbrede fokus på kundetilfredshed og kundedrevne virksomheder."

Vækst er vigtigst

Den garvede teleiværksætter træder også ind i bestyrelsen og kommer til at engagere sig aktivt i virksomheden.

Hvilke knapper vil du skrue på?

"Jeg har nogle idéer, men tager jeg med ledelsen i første omgang. Men det kan være, hvordan vi får en tilstedeværelse på sociale medier. Der er vi ikke stærke nok i dag, og det vil vi prøve at bygge op hurtigst muligt."

Målet er at få positivt cash flow næste år, men det vigtigste er at vokse, fortæller han.

"Vækst af toplinjer er den primære KPI i øjeblikket – at vi får virksomheden op i størrelse, så den kan stå på egne ben, og så må vi tage den derfra."

Tele-iværksætter skyder penge i digital platform

Erfaren teleiværksætter præsenterer nyt IoT-koncept med stiftere af Kiss 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også