Glubende appetit på udlændinge i it-branchen

Stort set alle danske it-selskaber ser udenlandsk arbejdskraft som en væsentlig del af deres medarbejderstab, og efterspørgslen stiger, viser undersøgelse fra IT-Branchen.

Nærved 80 pct. af danske it-selskaber vil ansætte udenlandsk arbejdskraft, og de ser udlændinge som enten vigtige eller meget vigtige som medarbejderressource.

Det viser den seneste undersøgelse af den danske it-branche som interesseorganisationen IT-Branchen har gennemført mellem 190 virksomheder, der har besvaret undersøgelsen.

Og antallet af virksomheder, der ser udlændinge som vigtige er i stigning, viser tallene.

Omvendt er det kun 1,3 pct. af virksomhederne der ser udlændinge som "slet ikke vigtige," fremgår af undersøgelsen.

Ser man videre på tallene for, hvor mange virksomheder, der så enten allerede har udlændinge ansat eller venter at ansætte nogle, så er det sammenlagt 55 pct. af de danske it-selskaber, der vælger denne vej. De har allerede ansat it-specialister eller overvejer det.

Forskellige årsager

Hos IT Branchen siger direktør for politik og kommunikation, Mette Lundberg, at udenlandsk arbejdskraft tænkes ind af flere årsager.

"Nogle selskaber gør det, fordi de mangler medarbejdere, men andre gør det, fordi de satser på at blive den bedste globalt indenfor et bestemt segment. De ansætter de bedste medarbejdere og det er uanset nationalitet. De vil gå efter de bedste medarbejdere, de kan finde globalt," siger Mette Lundberg.

38,8 pct. af de adspurgte virksomheder har ansat udlændinge, hvilket er en stigning på seks pct. på et år.

3,3 pct. forventer at ansætte specialister fra udlandet i år, mens 12,5 pct. venter det samme, men på længere sigt, fremgår det. de to sidste resultater er i sbag tilbagegang.

38,2 pct. mener ikke de vil ansætte udlændinge i praksis i virksomheden nu og her.

Hver femte i it-branchen er freelancer

Mandskabsmangel største problem for glohed branche

Her er de medarbejdere it-virksomhederne mangler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også