Dansk iværksætter nomineret til international pris på verdens største mobilmesse

Kvindelige dansk it-værksætter er blandt finalisterne, når der skal uddeles pris på World Mobile Congress i Barcelona.
Foto: PR/Queue-it
Foto: PR/Queue-it

Når tech-verdenens øjne rettes mod Barcelona i anledning af den årlige Mobile World Congress (MWC) i begyndelsen af marts, vil en dansk iværksætter være særligt i fokus.

Camilla Ley Valentin, medstifter og direktør i Queue-it, er blandt tre finalister, der er nomineret til prisen Women4Tech Industry Leadership Award, som uddeles 1. marts på MWC. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Jeg er beæret og glad over, at jeg er blevet udvalgt som finalist, især fordi det er blandt så inspirerende og indflydelsesrige internationale kvindelige ledere i teknologi-branchen," udtaler Camilla Ley Valentin, der er CCO i Queue-it, i meddelelsen.

Hun er tidligere blevet kåret som Årets Kvindelige Iværksætter i 2012 og var senest at finde på Berlingskes liste over Top 100 Erhvervskvinder i 2017.

"Jeg glæder mig meget til at deltage i MWC i år og møde en masse inspirerende kvinder fra hele Europa, som også interesserer sig for teknologi. På samme tid hjælper prisuddelingen til at få skabt fokus på manglen på kvindelige lederprofiler i branchen, hvilket er det vigtigste i denne sammenhæng. Og det er jeg glad for at være med til at sætte fokus på," siger Camilla Ley Valentin.

It- og telekvinder rigt repræsenteret i top 100-liste 

Iværksætter: Mangel på kvindelige programmører gør it-løsninger for maskuline 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også