BRUXELLES

"Vi var alle enige om, at det er afgørende, at vi skaber de rette betingelser for hurtig og omfattende udrulning af 5G netværk i Europa."

Sådan lød det i går aftes fra den estiske it-minister Urve Palo, efter afslutningen af et ekstra telerådsmøde for EU-landenes ansvarlige ministre på it- og teleområdet.

Telerådsmødet var blevet bestilt af EU's stats- og regeringslederne på topmødet den 19. oktober, for at sætte skub i den digitale dagsorden i EU.

Ifølge Urve Palo, der ledede mødet, fordi Estland p.t. har formandsskabet i EU, forfølger ministrene nu "flere konkrete skridt" i forhold til 5G. Og i næste uge, vil der i Tallin blive afholdt et møde for at se på detaljerne for en fælles europæisk tidsplan for 5G-frekvenser.

Hvad de konkrete skridt helt præcist går ud på, er der dog ingen melding om, men i mandags lancerede EU-Kommissionen en analyse, som den har fået lavet med input fra forskellige interessenter, blandt andet centraladministrationerne i de 28 EU-lande.

Analysen ser på, hvad der skal til for at få 5G ud i Europa, og man har for eksempel kigget på, hvordan medlemsstaterne tildeler frekvenser for at se, hvordan det gøres bedst.

Fælles marked

Resultatet af analysen er blandt andet, at længere licensperioder for mobilt bredbånd, lavere priser på frekvensauktioner og mere markedsbaseret dækningskrav skaber bedre vilkår for udrulning af 5G.

Samtidig skal landene være langt bedre til at samarbejde, hvis det skal lykkes, at få 5G rullet ud for alvor.

Analysen rammer rent ind hos Dansk Industri (DI) i Danmark, som er 100 pct. enige i anbefalingerne.

"Kommissionens rapport bekræfter, det vi også mener er den rigtige vej i forhold til at udrulle 5G. Det er netop at give længere licensperioder, mindre rigide dækningskrav, og så sørge for, at frekvensauktionerne ikke handler om at skrabe penge ind til statskassen, men om at få det bedst mulige mobil og bredbåndsnet, man kan," siger Peder Søgaard-Pedersen, fagleder for Telepolitik og Digital Indre Marked i DI, der også mener, at det er alfa og omega, at EU-landene arbejder tættere sammen, hvis udrulningen af 5G skal blive en succes.

"Det giver selvfølgelig mening at arbejde sammen på tværs og særligt i forhold til 5G, for det vil kræve en hel masse nye teknologiske løsninger, og hvis vi vil have, at de skal udvikles i Europa, nytter det ikke noget, at man laver én løsning i Danmark, en anden i Tyskland og en tredje i Storbritannien. Vi er nødt til at skabe et fælles marked for de her nye teknologier," siger Peder Søgaard-Pedersen.

Det giver for eksempel ikke mening at have en selvkørende bil, der kan køre på 5G i Tyskland, hvis den ikke kan køre over grænsen til andre lande, fordi man der ikke har bortauktioneret de frekvenser, der skal bruges.

Samarbejde er kontroversielt

Øget samarbejde er dog kontroversielt i medlemslandene, der ikke ønsker, at EU-Kommissionen skal blande sig i, hvordan de indretter deres frekvensauktioner og andre ting, som er en solid indtægtskilde for mange medlemslande. Derfor vil de fleste lande ikke tvinges til at samarbejde, men ønsker, at det skal ske på frivillig basis.

Men Kommissionen ser gerne, at landene inden for en kort årrække bliver enige om, hvornår specifikke frekvensområder bortauktioneres, og hvilke betingelser, der skal stilles - for eksempel dækningskrav og længden på licensperioden. I dag får man typisk en licensperiode på 15 år som teleoperatør, hvis man har købt en licens. Kommissionen lægger op til, at man skal have 25 år for at kunne tjene investeringen hjem.

"Når vi rykker over til næste generations mobilnetværk, så kommer det til at kræve så mange penge, at vi er nødt til at tænke på det her på en anden måde, end vi har gjort hidtil. Det kræver, at man sætter helt ufatteligt mange flere master op og ruller mere fiber ud, og det bliver en dyr affære, som det er svært at forestille sig bare kommer til at ske af sig selv med de gældende modeller for at gøre den slags," siger Peder Søgaard-Pedersen.

Tid til dristighed

Mobiloperatørerne er enige.

Mats Granryd, generaldirektør i GSMA interesseorganisationen for mobiloperatører rundt om i verden, hvor blandt andre Telia, Telenor og Hi3G er medlemmer, sendte inden gårsdagens telerådsmøde et åbent brev til ministrene.

Her opfordrer han dem til at følge samme spor, som Kommissionens analyse kommer frem til og reformere forvaltningen af frekvensområderne ved blandt andet at give 25 års licensperioder og "gebyrstrukturer, der bevæger sig væk fra kortsigtet indtægtsgenerering til nogle, der afspejler effektiv og effektiv udnyttelse af frekvenser samt dækningsforpligtelser."

"Vi anerkender medlemsstaternes suveræne interesse i forhold til frekvensressourcerne. Men nu er det tid til dristige tiltag for at reformere styringen af frekvenserne, hvis Europa skal gøre sig håb om at genvinde en lederposition inden for digital teknologi. At holde fast i status quo vil bibeholde Europa fragmenteret og betyde, at vi kommer bagud i forhold til andre regioner og ikke opnår et reelt digitalt indre marked," skriver Mats Granryd i sit brev.

 Teletopchef vil have fælles opbygning af fremtidens mobilnet

 EU-ledere: Fyr op under digital lovgivning