Det er ikke kommunernes fortjeneste, at danske Famly i dag har 22 ansatte og sælger sin app til at lette planlægningen og kommunikationen i daginstitutioner i både England og Tyskland.

Snarere tværtimod.

"Vi var ikke gået i gang med Famly, hvis vi havde vidst, at det offentlige var kommet med sin egen platform," medgiver medstifter og direktør i Famly, Anders Laustsen, da ITWatch besøger Famlys kontor i det indre København.

Han henviser til, at KL og Kombit har besluttet at få en stor leverandør til at udvikle en helt ny platform til daginstitutionerne, og dermed reelt har sat Famly skakmat på det danske marked.

Ambitioner om at være global virksomhed

ITWatch sætter den kommende tid fokus på, hvordan det offentlige kan være en mod- eller medspiller for private it-initiativer. Som investor Klaus Nyengaard har advaret om, så bremser den offentlige sektor virkelysten blandt iværksættere med sine store langstrakte it-projekter. I stedet bør sektoren kigge på, hvad der er på markedet i forvejen.

Jeg har ikke noget imod at konkurrere. Men så skal det være på lige vilkår

For at forstå Anders Laustsens frustrationer er det nødvendigt at spole tiden fire år tilbage. Dengang sagde han sit job op i A.P. Møller – Mærsk for at realisere en idé om at styrke kommunikationen mellem forældre og daginstitutioner med sin barndomsven og kompagnon, Henrik Møller Rasmussen.

Hvor Henrik Møller Rasmussen er den tekniske ekspert, har Anders Laustsen ansvar for det kommercielle forretningsben i Famly.

"Vi startede fra ingenting, og så har vi udvidet os derfra. Først fik vi fat i private daginstitutioner i Danmark, men det er måske kun 5-10 pct. af markedet, så vi har hele tiden haft ambitionen om at være en global virksomhed," forklarer Anders Laustsen.

På sigt kunne nogle af de danske kommuner også se fidusen i Famly, og derfor købte fem af dem sig adgang til appen. Samtidig gik flere pengemænd, som Klaus Nyengaard, ind med kapital i virksomheden, der udover at være en platform for kommunikation mellem børnehave eller vuggestue og forældre også hjælper pædagogerne med at administrere dagens opgaver.

Sideløbende begyndte kommunernes forening, KL, og dens it-fællesskab, Kombit, at realisere planer om at erstatte det gamle kommunikationssystem i folkeskolen ved navn Skoleintra med et nyt system. Men den kommunale interesseorganisation rettede ikke kun blikket mod folkeskolerne - det blev efter noget tid også besluttet at inkludere landets daginstitutioner i det nye system, som fik navnet Aula.

Markedet gik i stå

Derfor har 93 kommuner i dag skrevet sig op til at bruge Aula-systemet i deres vuggestuer og børnehaver fra 2020, hvor systemet efter planen skal være færdigt. Allerede året inden skal det rulles ud i alle landets folkeskoler.

Ifølge Anders Laustsen har Aula-projektet "frosset markedet fuldstændig fast," fordi kommunerne afventer den forkromede løsning.

Og han køber ikke argumentet om, at der skulle være tale om konkurrence, fordi leverandøren til løsningen, Netcompany, er valgt via et udbud hos Kombit.

"Det sjove er, at Kombit er sat i verden for at bryde et monopol - hovedsageligt fra KMD, som havde alle it-systemer i kommunerne. Det kan godt være, man ikke har været glad for Skoleintra, men det skyldes måske, at der ikke har været nogle leverandører, der har presset hinanden," lyder det fra Anders Laustsen.

"Nu ender man bare med at få et monopol på hele markedet, fordi du ender med at få én leverandør, som skal levere løsningen i mange år," fortsætter han.

I Danmark har vi en glimrende mulighed for at få testet nogle ting af og eksportere det. Men det kan man bare ikke, hvis man ikke har noget hjemmemarked.

Aula-projektet koster ifølge budgettet 350 mio. kr. at udvikle, og Netcompany blev efter et udbud valgt som hovedleverandør på projektet inden sommer. Et af kravene for at kunne afgive bud på opgaven var, at virksomheden havde haft en omsætning på mindst 250 mio. kr. om året de seneste tre år, og der kunne Famly ikke følge med.

Hvorfor gik I ikke sammen med nogle større spillere?

"Så skulle vi være gået sammen med eksempelvis KMD, og der ville vi bare blive en lille bitte spiller, hvor vi skulle være heldige, hvis vi fik en lille bid af kagen," siger Anders Laustsen og peger på, at hele forløbet om Aula-projektet er skævt:

"Jeg har ikke noget imod at konkurrere. Men så skal det være på lige vilkår, og det er det ikke, når man har fået over 90 kommuner til at sige ja til noget, som de ikke kender til bunds."

Forskel på skoler og børnehaver

Da Famly ville ind på det engelske marked, rejste Anders Laustsen derover og opsøgte en lang række daginstitutioner for at lære arbejdsgangene at kende. Sådan har det været hele vejen igennem for Famly, som dels bevidst har fokuseret på daginstitutioner, og dels har udviklet sin app kontinuerligt ved at være i kontakt med brugerne.

Derfor frygter Anders Laustsen, at man vil for meget med Aula-systemet.

"Der er altså stor forskel på, hvordan daginstitutioner og skoler opererer. For idealisten i mig er det vigtigt at advare om, hvad konsekvensen af det her kan blive. Nemlig, at man om fire år får en platform, som måske ikke var så god, som man regnede med," siger han og fortsætter:

"Nu har vi snart 100 institutioner på i England, og det gør, at vi får en masse feedback. Det giver rigtig gode løsninger, fordi vi hører, hvad der fungerer og ikke fungerer, og kan rette til."

For Anders Laustsen vidner hans oplevelser med Aula-systemet om, at det er svært at være startup, når den offentlige sektor er primærkunde.

"I Danmark har vi en glimrende mulighed for at få testet nogle ting af og eksportere det. Men det kan man bare ikke, hvis man ikke har noget hjemmemarked."

Han kan kun finde et godt argument for, at KL og Kombit udvikler et system til både daginstitutioner og folkeskole:

"Jeg kan godt se noget smart ved, at forældrene kan få en samlet platform. Men hvis det virkelig er et behov, så er jeg sikker på, at vi nok ville løse det problem. Vi laver kun, hvad kunderne har brug for."

ITWatch følger op onsdag med en kommentar fra KL.

Investor advarer: Startups lider under det offentliges ringe forståelse af markedet

It-selskabet Ageras droppede planerne om at blive børsnoteret i Danmark