Flere kvinder vil læse tekniske uddannelser på ITU

Det giver ofte panderynker, at der er for få kvinder i it-branchen. Enkelte uddannelser på ITU bryder statistikken og tredobler antallet af kvinder på to år.
Flere kvinder vil som Cæcilie Iversen læse softwareudvikling på IT-Universitetet i København. | Foto: Astrid Krydsfeldt (arkivfoto)
Flere kvinder vil som Cæcilie Iversen læse softwareudvikling på IT-Universitetet i København. | Foto: Astrid Krydsfeldt (arkivfoto)

Efter sommerferien vil det nye hold af studerende på IT-Universitet bestå af flere kvinder end normalt.

Knap hver fjerde nye studerende på uddannelsen til softwareudvikler er nemlig kvinde, mens det for to år siden kun hver var tiende. Målt på antal er der tale om mere end en tredobling siden 2015, hvor 10 kvinder blev optaget mod 35 i år.

Det vækker glæde hos rektor Mads Tofte, at universitet dermed træder et skridt nærmere målet om at få flere kvinder til at læse de tekniske uddannelser.

"Digitaliseringen påvirker alle i vores samfund, så det er vigtigt, at både kvinder og mænd er med til at designe de nye teknologier," siger han i en pressemeddelelse.

Dansk Industri glæder sig ligeledes over, at der på sigt vil komme flere kvindelige it-specialister ud i erhvervslivet.

"Det er vigtigt, at kvinder er med til at skabe fremtidens digitale løsninger. Og så tegner det godt for fremtiden, at IT-Universitetet er ved at få kontakt til en større del af talentmassen blandt de unge," udtaler Adam Lebech, branchedirektør for DI Digital.

Også på den nyoprettede uddannelse Data Science vil andelen af kvindelige studerende ligge over gennemsnittet for branchen. 24 procent af bacheloroptaget på 70 personer er kvinder, og dermed er tallet det samme som på dataloguddannelsen i 1970'erne, hvor en fjerdedel af de studerende var kvinder.

ITU fik rekordmange ansøgninger i år med 1715 unge, der ville ind på en af universitetets fire bacheloruddannelser. Ifølge Mads Tofte er det et godt tegn, når man tænker på, at en rapport fra Erhvervsstyrelsen sidste år forudsagde, at Danmark om 13 år kommer til at mangle 19.000 it-specialister.

"Vi er glade og taknemlige for den store politiske opbakning, som vi har nydt siden universitetet startede, men der er behov for et politisk initiativ, der gør det økonomisk muligt for IT-Universitetet at fortsætte den seneste bølge af markant vækst, som vi allerede påbegyndte i 2016," siger rektoren.

Oracles nye danske topchef vil være en rollemodel for kvinder i it-branchen

Der skal flere kvinder ind i it-branchen

Kvinder misser gode muligheder i it-branchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også