Telebranchen: Lovforslag åbner for ladeport af blokeringer

Lovforslaget fra justitsministeren er 198 sider langt. Alligevel efterlader det branchen med en usikkerhed om, hvad der præcist skal til, for at en hjemmeside skal lukkes ned.
Det skriver Berlingske Business.
Søren Pape (K) vil nemlig pålægge internet- og teleselskaberne at blokere for adgangen til hjemmesider, der er under mistanke om ulovligheder på sitet. Men lovforslaget beskriver ikke præcist, hvad der vil udløse sådan en blokering, mener direktør i Teleindustrien i Danmark, Jakob Willer.
"Det er ikke afgrænset til hvilken bestemmelse, heller ikke til hvilken strafferamme, mistanken er tilstrækkelig. Det åbner for en ladeport af blokeringer, fordi Justitsministeriet formulerer sig så bredt," siger Willer til avisen.
I dag er en række hjemmesider allerede blokeret. Det gælder for eksempel 19 spilsider, som ikke har licens til at drive spilforretning i Danmark.
Relaterede artikler:
Stadigt flere danske hjemmesider rammes af hackerangreb
For abonnenter