EUs Indre marked er en indiskutabel succes. 

Men i en verden, hvor de store økonomier og teknologien løber stærkere end nogensinde sakker EU bagefter USA og Kina på en række parametre; innovation, produktivitet og jobskabelse. Det presser den europæiske konkurrenceevne. 

Det kræver et omfattende servicecheck af det indre marked og et opgør med en række bureaukratiske benspænd for at få rettet op. Det konkluderer den tidligere italienske premierminister, Enrico Letta, i sin længe ventede tilstandsrapport om EU’s indre marked, der for nylig blev offentliggjort. 

Den samme konklusion når den liberale Renew-gruppe (som Morten Løkkegaard (V) er en del af, red.) i sin netop offentliggjorte rapport om samme emne.

EU blev grundlagt på principper om frihandel, åbenhed og harmoniserede regler. Desværre oplever mange virksomheder stadig unødvendige udfordringer i form af nationale særregler. De kan omfatte alt fra komplekse krav til emballage, produktanmærkning, IT-sikkerhed og datahåndtering til national lovgivning, der gør det svært at byde på udbud i et andet EU-land.

Denne fragmentering begrænser vores evne til at realisere det fulde potentiale i det indre marked, hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne – og forbrugerne kan ikke nyde de gevinster, der er, ved et sundt marked i konkurrence.

Derudover laver EU regulering i et tempo, vi aldrig har set før. På bare syv år er europæiske virksomheder blevet pålagt over 850 nye regulatoriske krav og forpligtelser. Det svarer til 5.422 siders regulering, som konkurrenter uden for EU ikke skal håndtere. Og det kan mærkes hos de danske virksomheder. Der er brug for en indsats fra den næste EU-Kommission. Dansk Industri og Venstre har et par bud på, hvad den bør indeholde.

Ny EU-Kommission skal fokusere på et stærkt indre marked

Meget regulering er op til medlemslandene selv at implementere ligesom harmoniseringen af reglerne er op til medlemslandene selv at sikre gennem samarbejde med de øvrige medlemslande. En analyse foretaget af (den liberale tænketank, red.) CEPOS viser, at vi i Danmark overimplementerer hvert fjerde direktiv. 

Det betyder i praksis, at barren generelt bliver sat højere for danske virksomheder end deres europæiske kollegaer. Og danske virksomheder oplever da også at skulle forholde sig til ny jura, hver gang de passerer en landegrænse til et nyt EU-medlemsland.

Derfor er der behov for, at EU-Kommissionen viser vilje og evne til at sikre en ensartet og effektiv implementering af reglerne ude i EU’s medlemslande. 

Dansk Industri og Venstre kalder på et europæisk implementeringsråd europæisk – efter dansk forbillede – der løbende skal overvåge implementering og sikre ensartet håndhævelse af fælles regler på tværs af EU. Dette initiativ skal der samtidig sættes muskler bag.

Vi peger på en håndhævelseskommissær

Venstre og Dansk Industri mener, at EU skal udpege en håndhævelseskommissær, der skal sikre, at alle medlemslandene implementerer EU-lovgivningen efter hensigten – og som griber ind i tilfælde af både under – og overimplementering af reglerne. Der er behov for, at EU-Kommissionen tager hårdere fat på de EU-lande, der ikke lever op til kravene.

Den samme kommissær skal også have ansvaret for, at den lovgivning, der bliver lagt over medlemslandene faktisk også løser de udfordringer, de er sat i verden for at løse. 

Derfor skal EU-Kommissionen indføre et virk-eller-væk princip, hvor ny lovgivning efter tre år bliver evalueret i forhold til om reglerne virker efter hensigten og stadig har en berettigelse. Det skal være håndhævelseskommissærens opgave at sikre, at evalueringen finder sted og derpå tage de nødvendige beslutninger, som det måtte afstedkomme på baggrund af evalueringen.

Det er afgørende, at der i den næste valgperiode for EU’s institutioner bliver foretaget de nødvendige reformer, der får ryddet ud i de utilsigtede og unødvendige byrder, som rammer erhvervslivet. 

Kun på den måde kan vi sikre et velfungerende, effektivt og ensartet indre marked, som virksomhederne bedre kan navigere i og sikre deres konkurrenceevne.