Nuuday-direktør kritiserer prisstigninger på bredbånd

Erhvervsstyrelsens tilladelse til prisstigninger risikerer at skabe en uhensigtmæssig kundetilførsel mod mobile internetforbindelser frem for bredbånd, advarer topchef Jon James.
"En fiberforbindelse er i fare for at blive dyr sammenlignet med mobilt bredbånd,” vurderer Jon James. | Foto: Stine Bidstrup
"En fiberforbindelse er i fare for at blive dyr sammenlignet med mobilt bredbånd,” vurderer Jon James. | Foto: Stine Bidstrup

Det er en negativ konsekvens af Erhvervsstyrelsens beslutning om at give tilladelse til prisstigninger på bredbånd, at flere kunder vil skæve til de billigere og næsten lige så hurtige mobile internetforbindelser i stedet.

Det vurderer Jon James, adm. direktør i Danmarks største teleselskab, Nuuday, i et interview med Børsen i kølvandet på selskabets seneste kvartalsregnskab.

”Mobilt bredbånd er stigende populært, hvilket skaber noget prispres på fiberudbyderne. En fiberforbindelse er i fare for at blive dyr sammenlignet med mobilt bredbånd,” vurderer Jon James overfor avisen.

Andet kvartal for Nuuday bød på en lille fremgang på antallet af mobilkunder, der gik frem med 3.000, og antallet af fiberkunder, der steg med 21.000. Samlet blødte Nuuday dog 11.000 bredbåndskunder, fordi der samtidig var kundeafgang på de ældre teknologier coax og DSL.

Det fik Jon James til at erklære sig for markedets leder overfor ItWatch.

”Kigger man på det samlede telemarked, er den mest interessante udvikling, at Nuuday har udviklet sig fra at være markedets taber til nu at være markedsleder,” sagde han blandt andet i et interview for nyligt.

Nuuday: Vi er gået fra at være taber til at være markedsleder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også