USA sporer Huawei- og ZTE-medarbejdere til formodede kinesiske spionfaciliteter

Medarbejdere fra Huawei og ZTE har ifølge amerikansk medie haft deres gang på kinesiske spionfaciliteter på Cuba.
Foto: Alain Jocard
Foto: Alain Jocard
Af Marketwire

Ifølge anonyme kilder har amerikanske embedsmænd sporet medarbejdere fra de kinesiske telekommunikationsselskaber Huawei og ZTE ankomme og forlade formodede kinesiske spionfaciliteter i Cuba.

Det skriver Wall Street Journal.

Efterretningskilder fra Trump-administrationen har bidraget til mistanke om, at selskaberne har hjulpet den kinesiske regering med spionage om USA fra øen.

Ifølge amerikanske embedsmænd har den kinesiske regering siden 2019 opretholdt en spionbase i landet.

Hverken Huawei eller ZTE producerer avancerede overvågningsværktøjer, der kan bruges direkte af regeringer til spionage. Begge selskaber producerer dog teknologi, der kan bruges til at facilitere spionage såsom servere og netværksudstyr.

Begge selskaber afviser beskyldningerne.

Amerikanske embedsmænd har længe udtrykt bekymring for, at den kinesiske regering vil benytte telekommunikationsselskaber til spionage. Anklagerne kommer i kølvandet på, at den amerikanske regering har advaret flere allierede om at bruge Huawei som leverandør af 5G-netværk.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, har ifølge Wall Street Journal udtalt, at han under et besøg i Beijing i tirsdags fortalte repræsentanter fra den kinesiske regering om Biden-administrationens bekymringer om kinesisk spionage og militære aktiviteter i Cuba.

Den kinesiske regering afviser beskyldninger om, at den kinesiske regering udspionerer USA fra Cuba. Ifølge Wall Street Journal har en repræsentant fra den cubanske ambassade i Washington kaldt tidligere historier om spionbaser på øen for usande.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også