ITWatch

Regeringen går af: Frederiksen vil danne ny bred regering

Socialdemokratiet gik til valg på en bred regering over midten og vil træde tilbage for at gøre det.

Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil onsdag gå til dronningen og indgive regeringens afskedsbegæring, efter at Socialdemokratiet er gået frem ved valget.

Det siger hun i sin valgtale på Christiansborg, efter at rød blok ser ud til at få flertal med alle stemmer talt op. Det betyder, at regeringen kan gå af, så hun kan forsøge at danne en bred regering over midten.

”Det står også klart, at der ikke længere er et flertal bag regeringen i dens nuværende form. Derfor vil jeg i morgen indgive regeringens afskedsbegæring til dronningen.”

”Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering. Hvis et flertal af partierne peger på mig som kongelig undersøger, vil jeg afsøge, om det kan lade sig gøre. For det er det, der vil være godt for Danmark,” siger hun.

Dermed skal der forhandles om, hvorvidt hun kan blive statsminister igen.

I målinger tæt på valget lå Socialdemokratiet dårligt, men efter at alle stemmer er talt op, står det klart, at partiet går frem med to mandater.

Socialdemokratiet får 27,5 procent af stemmerne, hvilket er det bedste resultat i 20 år, og det var en tydeligt rørt statsminister, der holdt sin valgtale.

Alle stemmer i Danmark er talt op, og det giver 87 mandater til rød blok, der består af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, der kom over spærregrænsen.

Rød blok er sikret et mandat på Færøerne, og traditionelt går de to mandater på Grønland til den røde blok.

Det betyder, at der vil være et flertal.

Mette Frederiksen sagde, da hun udskrev valget for en måned siden, at Socialdemokratiet gik til valg på en bred regering over midten.

Det er både Venstre og De Konservative skeptiske overfor. Men Moderaterne, der længe så ud til at blive kongemagerparti, ser helst en bred regering.

Efter valget: Organisationer vil have it-sikkerhed på dagsorden

Erhvervsorganisationer ser tilbage på ”skuffende” og ”ærgerlig” valgkamp

It-ordfører: ”Der har ikke været nogle it-problematikker på dagsorden på Borgen”

Mere fra ITWatch

Tre talchefer forlader Lunar

Et par kreditchefer og en finansdirektør har valgt at sige op i fintech-banken, der på en anden front netop har sikret sig ny kapital.

IBM om blockchain: Udviklingen fortsætter - også uden Tradelens

Da A.P. Møller-Mærsk forleden meddelte, at selskabet vil droppe sin blockchain-baserede Tradelens-platform, skabte det store overskrifter . Men blockchain-teknologi lever videre, og IBM forventer vækst de kommende år, forklarer IBM Danmarks CTO, der peger på tillid som en væsentlig faktor i netværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs