Senatet i USA vil begrænse Apple og Googles magt over appmarkedet

Et nyt lovforslag, der skal løsne Apple og Googles magt over deres app-stores, skal behandles i det amerikanske senat.
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS
Foto: MIKE SEGAR/REUTERS
Af Marketwire

Det amerikanske senat vil torsdag diskutere et lovforslag, der skal tøjle selskaber som Apple og Google, der med deres appstores menes at have for meget markedskontrol.

Der ventes at være tværpolitisk opbakning til lovforslaget, der går under navnet Open App Markets Act, oplyser demokraten Richard Blumenthal og republikaneren Marsha Blackburn til Reuters.

Hvis gennemført, vil appstore-ejere ikke længere kunne kræve, at appudviklere skal bruge deres betalingssystemer ved køb i og af apps. Samtidig vil ejerne ikke længere kunne straffe appudviklere, der omgår ejernes betalingssystemer.

Formålet er at "stoppe Apple og Google fra at ødelægge konkurrenter" på forbrugernes bekostning, siger Richard Blumenthal, som mener, at selskabernes "jerngreb" om markedet for længst burde være blevet brudt.

Den demokratiske senator møder opbakning fra modsatte fløj, hvor Martha Blackburn vurderer, at lovforslaget vil hjælpe med at holde techgiganter som Google og Apple ansvarlige.

"Tech-giganterne tvinger deres app stores ned over hovedet på brugerne på bekostning af innovative startups," mener Marsha Blackburn, der er republikansk senator, ifølge Reuters.

Hverken Apple eller Google er vendt tilbage på Reuters' henvendelse.

Google Analytics er ifølge østrigsk datatilsyn ulovligt  

Udviklere har tjent 392 milliarder på App Store 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også