ITWatch

Minister i skarp kritik af problemramt it-projekt

Der er alvorlige problemer med udviklingen af Kriminalforsorgens nye it-løsning NyX. Det får nu justitsminister Nick Hækkerup (S) til at kræve en plan for det videre arbejde.

Foto: Jesper Houborg/Politiken

Udviklingen af Kriminalforsorgens nye it-løsningen NyX, der er løbet ind i alvorlige problemer og sat på pause, møder nu alvorlig kritik af justitsminister Nick Hækkerup (S), skriver Computerworld.

I et brev til Folketingets Finansudvalg fastslår han, at Kriminalforsorgen nu skal aflevere en samlet redegørelse for forløbet omkring NyX-projektet.

"Som det bl.a. fremgår, finder jeg det alvorligt og kritisabelt, at kriminalforsorgen ikke rettidigt har søgt om tilslutning fra Finansudvalget samt har undladt at inddrage Statens It-råd rettidigt. Jeg har derfor indskærpet over for kriminalforsorgen, at budgetvejledningens regler for it-projekter selvsagt skal efterleves," skriver Nick Hækkerup til Finansudvalget.

It-projektet er ikke blevet forelagt Finansudvalget – til trods for at der allerede er brugt 71 mio. kr. ud af et samlet estimeret budget på 200 mio. kr. Det vækker således kritik, at Kriminalforsorgen har igangsat udviklingen uden en påkrævet tilslutning fra Finansudvalget.

Redegørelsen skal endvidere belyse, hvorfor Kriminalforsorgen har undladt at konkurrenceudsætte sit eksisterende klientsystem.

Kriminalforsorgens nye it-system bremset 

Politiets omkostninger til fejlramte teledata nærmer sig trecifret millionbeløb 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs