Trods nyt it-system til ejendomsvurderinger – brug for 600.000 manuelle kontroller

Der er over de seneste syv år investeret milliarder af kroner i et nyt it-system til ejendomsvurderinger, men det vil det være nødvendigt at foretage 600.000 manuelle kontroller for at sikre kvaliteten.
Skatteminister Morten Bødskov (S). | Foto: Jens Dresling
Skatteminister Morten Bødskov (S). | Foto: Jens Dresling

It-løsningen har været ventet med spænding, siden udviklingen gik i gang i 2014, og efter adskillige forsinkelser og fordyrelser kunne Vurderingsstyrelsen i sidste uge sende de første ejendomsvurderinger afsted til boligejere, skriver Berlingske.

Nu viser det sig, at det trods mange års arbejde med at udvikle it-systemet fortsat vil være nødvendigt at foretage 600.000 manuelle vurderingsopgaver, oplyser Vurderingsstyrelsen til avisen.

Mængden forekommer temmelig grotesk og er svær at tage alvorlig, fastslår Erik Frøkjær, lektor emeritus i datalogi ved Københavns Universitet.

"Faktisk er der tale om en total fallit for det nye ejendomsvurderingssystem, at man skal gennemgå så meget manuelt for at kunne være bekendt at gå ud med vurderingerne. Vi har længe hørt om det her nye, højautomatiske system, som skulle være en frontløber inden for automatisk ejendomsvurdering, men det falder nu sammen som en soufflé," siger Erik Frøkjær til Berlingske.

Skatteminister får kritik for rosenrød præsentation af ejendomsvurderinger trods advarselslamper 

Medie: Styring og plan mangler i arbejdet med nyt system til ejendomsvurderinger

Regning til forsinket it-system for ejendomsvurdering vokser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også