Apple vender rundt på udsigt til told på iPhone

Efter meldingen torsdag aften fra præsident Donald Trump om, at USA fra 1. september vil indføre en told på 10 pct. på den resterende kinesiske import på 300 mia. dollar, er aktien i Apple vendt og ligger i minus med 1,8 pct.
Foto: Johannes Eisele / AFP / Ritzau Scanpix
Foto: Johannes Eisele / AFP / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Apples aktie lå tidligere torsdag i plus med 2,3 pct. - fortsat løftet af selskabets overraskende stærke regnskab for tredje kvartal, som blev sendt på gaden tirsdag aften.

Efter meldingen torsdag aften fra præsident Donald Trump om, at USA fra 1. september vil indføre en told på 10 pct. på den resterende kinesiske import på 300 mia. dollar, er aktien i Apple dog vendt rundt og ligger i minus med 1,8 pct.

Handelskrigen mellem USA og Kina har i forvejen påvirket de kinesiske forbrugeres lyst til at købe Apples produkter, hvorfor salget i Kina senest gik tilbage 9,16 mia. dollar fra 9,55 mia. dollar i tredje kvartal sidste år.

En importtold på de resterende varer fra Kina vil dog for første gang ramme iPhonen, som i sin helhed produceres i Kina. Og dermed formentlig også påvirke prisen og forbrugerne på Apples største marked, hjemme i USA.

"Handelssamtalerne fortsætter, og under samtalerne vil USA starte, fra den 1. september, med at putte en mindre yderligere tarif på 10 pct. på de resterende varer og produkter for 300 mia. dollar, som kommer fra Kina ind i vort land," skrev Donald Trump på Twitter torsdag aften dansk tid.

I forvejen har USA pålagt told på 25 pct. på varer fra Kina for 250 mia. dollar.

Medie: Apple flytter Mac Pro-produktion ud af USA til Kina

Apple er fanget i handelskrigens krydsild

EU-kommissær vil have ny skat på techgiganter inden jul

Hvad sker der, hvis Apple bygger sin iPhone i USA og ikke Kina? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu