Nyt lovforslag om overvågning af data møder kritik i Norge

Det er ikke kun i Danmark, at der bliver diskuteret lovforslag om øgede beføjelser til overvågning af data hos landets efterretningstjeneste, skriver Berlingske.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den norske regering har fremsat et lovforslag, der skal øge den norske efterretningstjenestes beføjelser til at overvåge data- og teletrafik, men forslaget møder kritik fra flere parter.

Det skriver Berlingske.

Lovforslaget, som kommer fra det norske forsvarsministerium, vil give efterretningstjenesten "lov til i op til 18 måneder at gemme de såkaldte metadata fra tele- og datatrafik, der krydser Norges grænser," skriver avisen.

Forslaget møder blandt andet kritik fra det norske Stortings udvalg til kontrol af efterretnings-, overvågnings- og sikkerhedstjenesterne samt fra det norske datatilsyn, som mener, at forslaget er i strid med den norske grundlov.

"Indsamlingen af information og overvågningen af nordmændenes kommunikation bliver så omfattende, at forslaget ikke bør gennemføres. Det er et for stort indgreb i retten til privatliv, samtidig med at det vil rokke ved vort demokratiske fundament," siger Bjørn Erik Thon, Datatilsynets direktør, i en kommentar.

Den norske efterretningstjeneste mener, at de nye redskaber er nødvendige for at drive " effektiv efterretningsvirksomhed", lyder det.

Ifølge den norske avis Aftenposten vil det nye overvågningssystem koste mindst 850 mio. norske kr. (omkring 646 mio. danske kr.).

Herhjemme udtalte det danske Datatilsyn tidligere på ugen alvorlig kritik af TDC's tidligere praksis med at logge lokaliseringsdata, som tilsynet ikke mener er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

TDC får kritik for at registrere mobildata 

It-professionelle kritiserer lovforslag om cybersikkerhed for at være uklart

Ny lov om cybersikkerhed kritiseres for at være udemokratisk

Tradeshift truer med udflagning på grund af cyberlov

Staten vil overvåge firmaers data med tvang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også