TDC får kritik for at registrere mobildata

Datatilsynet udtaler "alvorlig kritik" af TDC's tidligere praksis med at logge lokaliseringsdata, men teleselskabet slipper for en bøde, skriver Version2.
Foto: Ritzau Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
Foto: Ritzau Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

TDC får "alvorlig kritik" af Datatilsynet for gennem flere år at have registreret data om, hvilken mast en mobiltelefon befandt sig i nærheden af, når der blev brugt mobildata.

Det skriver Version2 med henvisning til en afgørelse i en sag anlagt af internetaktivisten Christian Panton.

Ifølge Datatilsynet har TDC ikke behandlet Christian Pantons personoplysninger i overenstemmelse med databeskyttelsesforordningen ved at gemme den såkaldte lokaliseringsdata.

På trods af kritikken slipper TDC for en bøde, hvilket Christian Panton har det dobblet med.

"Det var aldrig mit mål med sagen, at nogen skulle straffes, men at TDC skulle stoppe med hele tide at logge, hvor jeg er her. Jeg ville gerne have, at det kom på skrift, at det må de ikke, så de ikke bare gør det igen eller finder på noget andet og tilsvarende," siger han til Version2.

ITWatch kunne i efteråret fortælle, at TDC havde besluttet at indstille logningen. Årsagen var netop, at Datatilsynet havde givet udtryk for, at man så med alvor på fremgangsmåden i modsætning til Erhvervsstyrelsen, der tidligere havde blåstemplet den.

"Vi vil ikke være kastebold mellem forskellige myndigheders opfattelse, og vi har derfor besluttet at ophøre med at logge og opbevare lokaliseringsdata for mobildata-trafik generelt," forklarede koncerndirektør Jens Aaløse i et skriftligt svar til ITWatch.

"For TDC er det afgørende, at der er rene linjer for, hvordan teleselskaberne kan og må logge. Vi kan desværre konstatere, at Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet er uenige om rammerne for logning, hvilket fører til manglende retssikkerhed for TDC og de øvrige danske mobiloperatører."

TDC er forpligtet til at logge data om MMS, og ifølge selskabet er det ikke muligt at adskille den data fra lokaliseringsdataen, når en kunde bruger mobildata.

Det betyder, at TDC ikke lever op til logningsbekendtgørelse i dag, fordi selskabet også er stoppet med at registrere oplysninger om MMS'er.

Version2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra TDC.

TDC's logningsstop får ingen betydning for konkurrenter

TDC stopper med at registrere kunders mobiloplysninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også