Tech-ambassadør i Silicon Valley: Det er helt old school diplomatisk arbejde

Den danske tech-ambassadør Casper Klynge har mødt mange lukkede døre i Silicon Valley, men "med lidt knofedt" lykkedes det at etablere et samarbejde med de amerikanske tech-selskaber.
Foto: Staff/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Ritzau Scanpix

Casper Klynge, som for 18 måneder siden startede op som dansk tech-ambassadør i Silicon Valley, gør i et interview med Computerworld status over det seneste halvandet år på posten.

Han peger på, at det har været udfordrende at få en fod indenfor hos de amerikanske tech-selskaber, hvor han blandt andet er blevet mødt med "arrogance", lyder det.

"Men når man løber ind i en mur, så prøver man at komme uden om den, oven over den eller neden under den. Det er helt old school diplomatisk arbejde, der handler om at finde de rigtige indgange, og det har vi også gjort brug af. Det har i nogle tilfælde krævet lidt knofedt, men i de fleste tilfælde, har vi haft held med det," siger Casper Klynge til Computerworld.

Tech-ambassadøren har brugt de seneste 18 måneder på at opbygge et netværk i Silicon Valley, som nu kan bruges til "systematisk dialog med tech-virksomheder i USA og resten af verden," fortæller han.

Casper Klynge har tidligere forklaret til ITWatch, at udfordringerne med de store tech-selskaber ofte er, at de ikke er vant til en udsendt tech-ambassadør.

"De er ikke vant til en teknologiambassadør, og at regeringer udstationerer folk i Silicon Valley med et regeringsmandat til at tage den dialog. Så vi har skullet opfinde et nyt sprog for at tale med virksomhederne, og det tager lidt tid. Noget af det er der ikke så meget hokuspokus i, noget af det handler om, at ikke alle virksomheder er lige transparente og åbne og måske ikke har haft lyst til det," lød det fra Casper Klynge sidste år.

Dansk tech-ambassadør vil have it-giganter til at tage ansvar

Danmarks it-ambassadør kæmper for at sparke døre ind hos visse tech-giganter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også