Politikere afviser dansk digital særskat

Danske politikere mener ikke, at Danmark skal følge Storbritanniens planer om en digital skat, der kun er rettet mod de største techselskaber som Facebook, Amazon og Google.

Venstre og Socialdemokratiet mener ikke, at Danmark skal følge Storbritanniens planer om at indføre en ny digital skat, der kun er rettet mod de største techselskaber, som har en årlig omsætning på over 500 mio. pund, hvilket svarer til cirka 4,2 mia. kr.

Det skriver Berlingske Business.

Jeppe Kofod, der er næstformand i den socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet, mener, at Danmark i stedet skal vente på en fælles europæisk løsning.

"28 forskellige, nationale løsninger vil være en skandale, der blot åbner for nye skattehuller og en uensrettet konkurrence. Så selv om modellen ikke er perfekt, er det bedre at få en samlet EU-ordning i stedet for et kludetæppe af nationale beskatninger. Derfor er det grotesk, at den danske regering sidder på hænderne og er fodslæbende, men nu vokser presset med den britiske udmelding," siger Jeppe Kofod til Berlingske Business.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, mener, at en dansk digital særskat vil være "katastrofalt for dansk økonomi", da det vil betyde, at de store techselskaber vil lægge deres aktiviteter i andre dele af verden.

Storbritannien gør klar til at indføre digital skat

Flere lande overvejer EU's forslag om digital skat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også