ITWatch

Flere lande overvejer EU's forslag om digital skat

Store teknologiselskaber vil blive påvirket, hvis andre verdensdele følger i EU's fodspor om en ny digital skat.

Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas

Google, Facebook og andre store teknologiselskaber risikerer i fremtiden en beskatning af deres nettoindtægt - frem for beskatning af overskuddet - i Asien og Sydamerika - inspireret af EU's skatteforslag.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Landene, der overvejer skatteforslaget, inkluderer blandt andet Sydkorea, Indien, Mexico og Chile.

Beskatningerne, der også er kendt som digital skat, kan lægge milliarder af dollar til selskabernes skatteregning. De digitale skatter har til formål at beskatte digitale tjenester fra globale selskaber. Beskatningen dækker i visse tilfælde dataindsamling - herunder online markedsføring - af den lokale befolkning.

"Lande over hele kloden forstår nu, at de er nødt til at indføre digital skat. Det er et spørgsmål om rimelighed," siger Bruno Le Maire, der er finansminister i Frankrig, til Wall Street Journal.

EU venter ifølge Wall Street Journal, at den digitale beskatning vil indbringe omkring 5,7 mia. dollar årligt, mens Asien på længere sigt kan se frem til endnu større digital beskatning, da væksten er højere og der er flere internetbrugere.

Forslaget bliver mødt af kritik fra blandt andet lobbyister i multinationale selskaber og lande med høj eksport, der mener, at beskatningen kan skade mindre selskaber, samt at forslaget kan føre til en dobbeltbeskatning, som kan hæmme international handel og demotivere investeringer.

/ritzau/FINANS

EU-kommissær vil have ny skat på techgiganter inden jul

EU kræver større ansvar for forbrugere fra Facebook 

Mere fra ITWatch

Mærsk dropper blockchain-platformen Tradelens

Der kommer ikke til at blive videreudviklet på den digitale platform Tradelens, som Mærsk har stiftet i samarbejde med IBM. Platformen lukker ved udgangen af første kvartal 2023 på grund af manglende opbakning.

Redaktør: Lippert rydder ud blandt bløde svenskere

Ledelsesrokaden i Globalconnect er en hård omgang for de svenske topchefer i det nordiske selskab. Den bløde stil passer formentlig ikke ind i det dansk-ledede selskab, vurderer redaktør for svensk telemedie.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs