EU-Parlamentet kræver undersøgelse af Facebook efter datalæk

EU-myndigheder skal have lov til at undersøge Facebooks beskyttelse af brugerdata, mener EU-Parlamentet.
Foto: ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen
RITZAU

Et flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet opfordrer torsdag Facebook til at lade EU-myndigheder undersøge, hvordan det står til med databeskyttelsen og sikkerheden for Facebook-brugeres personlige data.

Opfordringen kommer i lyset af to store sager om datalæk i år. 

Det nylige hackerangreb mod Facebook, hvor 29 millioner brugere blev ramt, og sagen fra tidligere i år, hvor analysefirmaet Cambridge Analytica uretmæssigt indhentede data fra 87 millioner Facebook-brugere.

Ifølge Europa-Parlamentet bør Facebook ændre på sin platform, så den overholder EU's databeskyttelsesregler. 

I parlamentet er der en frygt for, at udefrakommende vil forsøge at øve indflydelse på EU-parlamentsvalget i maj 2019. 

Derfor skal valgmanipulation på sociale medier bekæmpes. Og de sociale medier såsom Facebook spiller her en vigtig rolle.

Det skal blandt andet gøres nemmere at se, hvornår der er tale om betalte politiske onlinereklamer. Dertil skal det fremgå, hvilken organisation der står bag.

Formand: Nødvendigt med undersøgelse

Claude Moraes er formand for parlamentets borgerrettighedsudvalg. Han mener, at en undersøgelse af Facebook er nødvendig for at beskytte parlamentsvalget.

"Vi har at gøre med en global problemstilling, som allerede har påvirket folkeafstemninger og valg." 

"Handling er påkrævet nu, så vi ikke alene får genopbygget tilliden til onlineplatformene, men også beskytter borgernes privatliv og genopretter tilliden til vores demokratiske system," siger Claude Moraes.

I maj var Facebook administrerende direktør, Mark Zuckerberg, til høring i parlamentet om Cambridge Analytica-sagen. Og det ser nu ud til, at Facebook blandt andre er klar til at rykke på sig.

Onsdag i Bruxelles opfordrede højtstående chefer for både Apple og Facebook nemlig den amerikanske regering til at efterligne EU-lovgivning på databeskyttelsesområdet.

EU's databeskyttelsesforordning (GDPR), som trådte i kraft i maj, er blandt de skrappeste lovgivninger på området.

/ritzau/

EU-lande kræver straffeordning til personer bag cyberangreb 

Spammere på pengejagt menes at stå bag Facebook-angreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også