EU-lande kræver straffeordning til personer bag cyberangreb

Embedsmænd skal udarbejde en ordning, så man i EU fremover kan straffe folk og aktører bag cyberangreb.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
ritzau

Cyberangreb er et hastigt stigende problem i Europa, har EU-Kommissionen for nylig slået fast, og torsdag er EU-landene blevet enige om at gøre mere for at stoppe dem.

På et topmøde torsdag i Bruxelles beder de 28 stats- og regeringschefer om at få udarbejdet en sanktionsordning, så man kan straffe bagmændene.

I lyset af de "seneste cyberangreb mod Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) beder" stats- og regeringscheferne om nye "tiltag til bekæmpelse" af sådanne angreb, siger EU-præsident Donald Tusk.

"Vi beder ministrene om at arbejde på en sanktionsordning rettet særligt mod cyberangreb," siger Tusk.

OPCW i Haag blev tidligere på året forsøgt angrebet af russiske hackere, har Hollands regering sagt og fremlagt billedbeviser på.

Ordningen skal ifølge Tusk hjælpe til at beskytte borgere, virksomheder og institutioner fra "alle typer af cybertrusler".

I konklusionerne fra topmødet findes ikke nærmere detaljer for disse sanktioner. Men en EU-talsmand fortæller, at man forventer en proces, der ligner en nyligt vedtaget sanktionsordning for kemiske våben.

Mandag vedtog medlemslandenes udenrigsministre en ordning, der gør det muligt at ramme personer og andre aktører bag kemiske angreb med indrejseforbud og indefrysning af midler.

Den havde stats- og regeringscheferne bedt om på et topmøde før sommerferien. Man forventer derfor, at sanktionsordningen mod cyberangreb kan være klar måske allerede i december.

Det fremgår af konklusionerne, at den senest skal ligge klar i denne valgperiode. Der er valg til EU-Parlamentet til maj.

Danske cyberangreb kan ramme civile

Det har hackerne fået adgang til på Facebook

Andre lande bag flest cyberangreb mod Storbritannien  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også