EU kræver større ansvar for forbrugere fra Facebook

Facebook skal overholde EU's forbrugerregler, ellers vil selskabet blive ramt af sanktioner, siger kommissær. (Opdateret)
Foto: /ritzau/Scanpix/Bax Lindhardt
Foto: /ritzau/Scanpix/Bax Lindhardt
AF RITZAU

Facebook skal til at komme i sving og leve op til EU's forbrugerregler. Det slår EU's forbrugerkommissær, Vera Jourova, fast på et pressemøde.

"Vi har været i dialog med Facebook i næsten to år, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er ved at blive utålmodig."

"Jeg vil se resultater, fremgang er ikke nok," siger hun.

Jourova siger videre, at hun forventer, at Facebook begynder at tage større ansvar for sine næsten 380 millioner brugere i Europa.

Derfor skal hullerne i betingelserne for at bruge tjenesten lappes.

"Mange ved ikke, at Facebook gør personlig data tilgængelig for tredjeparter. Jeg er ikke naiv. Jeg forventer ikke, at alle læser forbrugerbetingelserne."

"Men jeg forventer, at Facebook er ærlige over for dem, der prøver at forstå konsekvenserne ved at bruge tjenesten," siger hun.

Hvis ikke Facebook har rettet ind inden årets udgang, vil tjenesten blive mødt af sanktioner fra nationale myndigheder, oplyser Jourova. 

EU-Kommissionen samarbejder med medlemslandenes forbrugermyndigheder om sagen. 

"Sanktionerne er forskellige fra land til land. Men hvis ikke vi ser fremgang, kommer der sanktioner. Vi kan ikke forhandle for evigt," siger forbrugerkommissæren.

Facebook skal have ændringsforslagene klar midt i oktober, så de kan blive gennemgået med de nationale forbrugermyndigheder. 

Ved udgangen af året skal ændringerne være gennemført, så Facebook lever op til EU's regler.

/ritzau/

Google vil anke i EU-sag om datalovgivning

Tyskland vil stække internetgiganters magt

Stort EU-slagsmål om digital skat: Danmark må komme ind i det 21. århundrede 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også