Udlandsdanskere skal booste investeringer og arbejdskraft

En ny taskforce med topfolk fra dansk erhvervsliv skal undersøge, hvordan 250.000 danskere, der bor i udlandet, kan bidrage til at promovere Danmark. En række it-profiler er med i gruppen.
Foto: PR
Foto: PR
Maria Trustrup Hansen

Charlotte Mark fra Microsoft, Dorte Gade fra Systematic og Mathias Gredal Nørvig fra Sybo er blandt de udvalgte topfolk fra dansk erhvervsliv, der er med i en ny taskforce. Gruppen skal undersøge, hvordan 250.000 danskere, der bor i udlandet, kan bidrage til at promovere Danmark og tiltrække udenlandske investeringer, turister og specialiseret arbejdskraft.

Baggrunden er blandt andet, at en undersøgelse viser, at otte ud af ti udlandsdanskere er motiverede for aktivt at promovere Danmark internationalt. Tanken er, at udlandsdanskerne på den måde kan bidrage til en positiv vækst og udvikling for Danmark.

Taskforcen, som blev præsenteret i sidste uge af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), tæller udover de tre it-profiler blandt andre direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, og bestyrelsesformand for Carlsberg Group og Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, som er formand for taskforcen.

"Der er et stort og uudnyttet potentiale for Danmark i de mange danskere, der bor og arbejder over hele verden. I taskforcen vil vi søge inspiration hos lande som Irland og Australien, der med succes har skabt en national strategi for samarbejdet med deres landsmænd, som bor og arbejder udenlands," siger Flemming Besenbacher og fortsætter:

"Taskforcen vil se på, hvordan vi konkret kan skabe et stærkere og mere struktureret bånd til vores udlandsdanskere, der gerne vil være med til at åbne døre for Danmark."

Det er Copenhagen Capacity, der sammen med Udenrigsministeriet og Danes Worldwide, står bag projektet. Planen er, at taskforcen på i alt 18 medlemmer skal fremlægge sine anbefalinger i løbet af de første måneder af 2019.

Her er den nye erhvervsministers planer på it-området

It-ordførere: Der skal være plads til flere på it-uddannelserne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også