Ingeniører: Det er på høje tid med fælles cyberstrategi

Dansk Industri havde håbet på stærkere virksomhedsvinkel og fælles fremtidsmål i regeringens cyberstrategi.
Branchedirektør i DI, Lars Frelle-Petersen, havde håbet på større fokus på beskyttelse af private virksomheder i regeringens nye udspil. | Foto: PR/Dansk Industri/Sif Meincke
Branchedirektør i DI, Lars Frelle-Petersen, havde håbet på større fokus på beskyttelse af private virksomheder i regeringens nye udspil. | Foto: PR/Dansk Industri/Sif Meincke
RITZAU

Der er flere gode initiativer i den nationale cyberstrategi, som regeringen fremlægger tirsdag. 

Men der skal handling bag de gode intentioner, lyder det fra Kåre Løvgren, der er formand for Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, IDA IT. 

"Det er på høje tid, at der bliver lavet en samlet indsats, og at man ikke skal kæmpe hver sin kamp i hvert sit lille firma."

"Der er mange fine tanker. Men jeg synes, at jeg mangler nogle forpligtende mål," siger han.

25 konkrete initiativer

Med en økonomisk indsprøjtning på halvanden milliard kroner og 25 konkrete initiativer skal myndigheder, virksomheder og borgere involveres i cyberangreb. 

Det er en del af regeringens strategi, som Berlingske skriver om tirsdag.

Regeringen vil blandt andet oprette et døgnbemandet cybersituationscenter, der skal overvåge den aktuelle nationale sikkerhedstilstand.

Centralt i strategien står også et forstærket fokus på seks samfundskritiske sektorer: Energi, transport, tele, finans, sundhed og søfart.

Det lyder fornuftigt, vurderer Kåre Løvgren. 

"Vi har længe efterlyst en plan, der kan imødekomme de store trusler, vi er udsat for," siger han. 

Så sent som søndag aften blev DSB ramt af et stort cyberangreb, der gik ud over selskabets billetsystem. Og sidste år blev A.P. Møller - Mærsk lagt ned.

Ifølge en undersøgelse fra Ingeniørforeningen er to ud af tre virksomheder - både offentlige og private - blevet angrebet.

"Min frygt er, at det pludselig rammer noget vitalt som et kraftværk, hospitaler eller et folketingsvalg," siger Løvgren.

Mere fokus på virksomheder

Hos Dansk Industri lyder meldingen også fra direktør Lars Frelle-Petersen, at der i den grad er brug for det her initiativ. 

"Det er rigtig godt, at regeringen endelig præsenterer en samlet og fælles strategi for, hvad der skal ske med cybersikkerhed," siger han. 

Men han havde gerne set, at der også havde været en stærkere virksomhedsvinkel i forslaget.

"Der er ingen tvivl om, at vi meget gerne ville have en endnu stærkere indsats, der også var rettet mod beskyttelse af private virksomheder," siger han.

Han savner, at strategien sætter nogle fælles mål for, hvor Danmark skal være om fem år.

/ritzau/

Regeringen er klar med strategi for cyberforsvar 

Frygt for cyberangreb skaber ængstelse på Christiansborg

Cybertruslen mod Danmark skader sikkerhed og økonomi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også