Folketinget sender data om danskere til Google

Når danskerne benytter apps fra offentlige institutioner, ryger deres data videre til tech-giganter, som kan bruge det til egen vinding. Flere vil nu ændre praksis.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Tophistorie fra Jyllands-Posten distribueret af Ritzau

Værdifulde data om danskernes færden på internettet er røget fra Folketinget, DSB, Danmarks Radio og andre offentlige institutioner til mediegiganterne Google og Facebook.

Det viser en kortlægning, som Jyllands-Posten i dag lægger frem – og den får flere institutioner til at lægge sig fladt ned og ændre praksis

Folketinget har udarbejdet en tv-app, hvor det er muligt at følge de politiske debatter. Appen sender oplysninger om brugernes adfærd videre til Googles DoubleClick, der administrerer Googles annoncesalg.

"Min færden på Folketingets app fortæller noget om mine interesser for politik og måske også om mine politiske holdninger. Det er enormt følsomt, og det giver ingen mening, at Folketinget skal føde Google med disse data. På den måde kan Google i den grad målrette en politisk kampagne,"siger Filip Wallberg, journalistisk lektor på Syddansk Universitet og forsker i digitale og sociale medier.

It-projektleder i Folketinget Anders Gilbro Nielsen erkender, at brugen af Googles DoubleClick kan "skabe tvivl om, hvorvidt Folketinget udveksler data med tredjepart".

På baggrund af Jyllands-Postens henvendelse har Folketinget nu besluttet at stoppe brugen af de omtalte tjenester "i nær fremtid".

Fra DSB’s app er der blevet sendt oplysninger om brugernes e-mail, mobilnummer og detaljer om deres telefoner videre til Google. Også det skal nu stoppes, lyder det fra Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB.

Også Skat og nogle kommuner har sendt data om deres brugeres færden videre til Google, mens to af Danmarks Radios mest populære underholdningsprogrammer har tilbudt seerne en app, som har sendt data direkte videre til Facebook.

"Her må vi lægge os fladt ned," lyder det fra DR, som lover, at kontrollen med, hvor brugernes data havner, bliver bedre fremover.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også