ITWatch

Højesteret skal afgøre sag mellem Microsoft og ministerium i USA om udlevering af data

Den amerikanske højesteret skal tage stilling til en sag, hvor Microsoft har nægtet at udlevere data fra Europa til de amerikanske myndigheder.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Raphael Satter

Striden har indtil videre varet mere end fem år, og nu skal den amerikanske højesteret tage stilling til sagen.

Den handler om, at Microsoft afviser at efterkomme en dommerkendelse og udlevere data fra selskabets datacenter i Irland til USA’s justitsministerium. Det skriver Berlingske.

Omdrejningspunktet er en sag fra 2013, hvor de amerikanske myndigheder via flere dommerkendelser bad Microsoft om at udlevere en række emails til og fra en person mistænkt i en sag om narkotikasmugling.

Disse er opbevaret i Microsofts datacenter i den irske hovedstad Dublin, hvor de amerikanske dommerkendelser – ifølge Microsoft – ingen gyldighed har.

En appeldomstol i New York gav i 2016 Microsoft medhold i sagen, men efterfølgende har den amerikanske regering indbragt sagen for højesteret.To gange tidligere har det amerikanske justitsministerium tabt sager ved højesteret om straffelovens gyldighed på det digitale område.

Europæiske datamyndigheder truer USA med domstolen 

Dataaftale mellem EU og USA fortsætter trods krav om forbedringer 

Mere fra ITWatch

Klumme: 80/20-splittet er på vej ud og det betyder mere budget til innovation

Innovation har fået en helt ny betydning efter corona, og virksomheder er nødt til at prioritere innovation, hvis de vil overleve. En positiv tendens er dog, at den traditionelle 80/20-opdeling af it-budgettet er på vej ud i mange virksomheder og erstattes af en 60/40-opdeling, hvor en større del vil gå til innovation, skriver Lars-Bo Klausen fra Vmware i denne klumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs