Fintech-selskaber skal lege i Finanstilsynets nye sandkasse
Under navnet FT Lab kan fem fintech-startups over en periode på seks måneder få mulighed for at samarbejde med og få rådgivning af Finanstilsynet. Det skriver Børsen.
Initiativet skal gøre tilsynsmyndigheden klogere på de unge fintech-selskaber, mens sidstnævnte får viden om, hvordan deres forretningsmodeller harmonerer med den finansielle lovgivning. FT Lab bliver positivt modtaget af adm. direktør i startuppen Newbanking, Christian Visti Larsen, der vil overveje at søge om en af de fem pladser.
"I starten var jeg en smule skeptisk over tiltaget og var i tvivl, om man overhovedet kunne blive taget seriøst, hvis man er med i et såkaldt fintech-lab – enten vil du på markedet, eller også vil du ikke. Men i FT Lab vil vi have en tættere dialog med tilsynet og dermed have mulighed for løbende at justere vores aktiviteter undervejs," siger Chrstian Visti Larsen til Børsen.
Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skal initiativet være med til at gøre lovgivning mere omstillingsparat, så den ikke bliver en hæmsko for ny teknologi og forretningsmodeller.
Alm. Brand-boss holder datacentraler på pinebænken efter opkøb
Politikere kræver redegørelse efter budgetoverskridelse på it-projekt i Nationalbanken