EU vil investere en milliard euro i supercomputere

Ingen af verdens ti bedste supercomputere er fra EU, siger digital EU-kommissær om nyt teknologiforslag. Det skal der ændres på.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
RITZAU

EU vil satse på supercomputere for at følge med i den teknologiske udvikling. Til det skal der bruges en milliard euro.

Det fremgår af et forslag fra EU-Kommissionen torsdag.

EU vil følge med i udviklingen, siger Mariya Gabriel, der er EU-kommissær for den digitale økonomi og det digitale samfund.

"I 2012 var fire ud af ti supercomputere europæiske. Nu er vi ikke engang i top ti. Vi har ikke en, der er i top ti. Med dette initiativ slår vi fast, at vi vil rykke os frem mod en bedre situation ved at handle i fællesskab," siger hun.

EU vil satse på et netværk af supercomputere, som både forskere og selskaber vil nyde godt af.

Målet er i samarbejde med medlemsstaterne at finansiere og bygge nogle af verdens bedste computere inden 2020. Ifølge kommissionen vil supercomputerne kunne behandle store mængder data, og det vil samfundet få gavn af.

Det er blandt andet på områder som sundhedspleje, vedvarende energi og cybersikkerhed, lyder det i forslaget. Desuden skal satsningen bidrage til EU's konkurrenceevne og uafhængighed på markedet.

I øjeblikket behandler europæiske forskere i stigende grad deres data uden for EU, da teknikken ikke matcher deres behov. Men det kan true privatlivets fred, databeskyttelse, kommercielle forretningshemmeligheder og følsomme data, lyder det fra kommissionen.

/ritzau/

Teknologipagt er lige på trapperne  

Ministerium får kritik for forsinkede persondatavejledninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også