Iværksætterformand deler bekymring for hård retorik om udlændinge

Det kræver tålmodighed at navigere i de mange regler, som man skal leve op til for at få kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, lyder det fra Iværksætterpanelets formand, Tommy Ahlers. (Opdateret den 9. januar)
Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Foto: Niels Hougaard/Polfoto

9. januar: Artiklen er opdateret med et afsnit om ansvarsfordelingen i to styrelser under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Serieiværksætter Tommy Ahlers melder sig i koret af bekymrede erhvervsfolk og advarer om, at reglerne for at få udlændinge til Danmark spænder ben i øjeblikket.

"Det er ikke smidigt nok i dag. Det tager for lang tid. Beløbsgrænserne og positivlister fungerer ikke ordentligt," siger formanden for Iværksætterpanelet.

Beløbsgrænsen er i øjeblikket på 417.793,60 kr. årligt og viser den løn, man skal tjene for at kunne få en opholdstilladelse under det, der hedder Beløbsordningen.

Positivlisten indeholder stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft, og gør det muligt for en arbejdstager at søge om opholdstilladelse, hvis han eller hun har fået en stilling, som står på positivlisten.

"Vi har en Udlændingestyrelse, der blander sig. Et konkret eksempel er, at da vi gerne ville have en tyrker ind, fordi han vidste mest om fodboldverdenen og sociale medier, så kunne vi ikke, fordi Udlændingestyrelsen klogede sig på, at vi burde kunne finde en dansker til det," forklarer Tommy Ahlers om en sag fra et af de selskaber, han er involveret i.

I dag hører spørgsmål om udenlandsk arbejdskraft under Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, men indtil oktober 2011 havde Udlændingestyrelsen ansvar for området. Begge styrelser hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Deler bekymring

Der har også været fokus på retorikken i debatten. Om den kan slå skår af Danmarks image. Fra sin post som formand for Iværksætterpanelet kan Tommy Ahlers konstatere, at danske virksomheder har problemer med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Han ved dog ikke, om udfordringerne skyldes dårligt vejr, høje skatter eller for lave lønninger.

"Men jeg deler bekymringen om, at det godt kan skræmme nogle væk, når vi har en hård retorik i udlændingedebatten," siger han med henvisning til, at to robotvirksomheder har hejst et advarselsflag over for ITWatch.

Det er nemlig "super vigtigt", at Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vurderer Tommy Ahlers. Han var med til at bygge projektstyringsværktøjet Podio op, og da virksomheden ramte 90 ansatte, var over halvdelen udlændinge.

"Vi kunne ikke bygge den succes uden udlændinge."

I 2012 blev Podio solgt til amerikanske Citrix for 261 mio. kr.

Omdømme er vigtigt

Udover Podio har Tommy Ahlers også banket virksomheden Zyb op i nullerne. Dengang havde han sværere ved at hyre folk, end da han i årtiet efter var på jagt efter medarbejdere til Podio.

"Den markante forskel på de to perioder er Danmarks brand. Ikke skatteprocenten, ikke at vejret er blevet bedre. Forskellen er, at vores image er blevet bedre," siger han med henvisning til Muhammed-krisen.

"Den gjorde, at man tænkte, at Danmark ikke var et sted, man havde lyst til at bo i som udlænding."

Han mener, at København som by stadig har et stærkt brand. Men han efterlyser, at politikerne har mere fokus på, hvor vigtig velkvalificeret arbejdskraft er for Danmark.

"Jeg anerkender fuldt ud de store udfordringer ved en gruppe udlændinge som en byrde for samfundet, og det er noget, som politikerne selvfølgelig skal tage alvorligt. Men faren er, at vi kun fokuserer på det og ikke fokuserer på den kæmpe gevinst vi tydeligt i forhold til udlændinge har brug for til at bygge danske virksomheder."

Oracles danske chef ser Danmark som uattraktivt for udenlandsk arbejdskraft

Robotfirmaer advarer: "Den nuværende udlændingepolitik er en seriøs begrænsning" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også