Afvisning af opkøb sender betalingsselskab i vejret

Amerikanske Paypal er ikke interesseret i opkøb af Pinterest, og det får selskabets aktie til at stige.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Investorerne ånder lettet op, efter at den amerikanske betalingskæmpe Paypal har meldt ud, at selskabet ikke er interesseret i at forfølge et muligt opkøb af det sociale medie Pinterest "på nuværende tidspunkt".

Udmeldingen kommer, efter at der i den forgangne uge har været vedholdende rygter om, at Paypal skulle være på nippet til at byde 45 mia. dollar for Pinterest svarende til 70 dollar per aktie.

Ifølge Bloomberg News ville et muligt køb af Pinterest give Paypals drømme om at skabe en global "super-app" luft under vingerne. Der var dog i forbindelse med rygterne flere analytikere, der satte store spørgsmålstegn ved rationalet bag et opkøb.

"Vi er dybt forundrede over den potentielle handel, og vi ser et småt eller intet strategisk rationale," lød det fra Andre Jeffrey, analytiker hos Truist Securities, ifølge Bloomberg.

"Vi ser sådan et træk som noget nær desperation," lød det videre.

Investorerne reagerer tilsyneladende også med et lettelsens suk og sender Paypals aktie op med 6,1 pct. i formarkedet, mens Pinterest-aktien omvendt dykker 9,8 pct.

Betalingskæmpe afviser opkøbsjagt på socialt medie 

Kapitalfondsejet it-selskab går sammen med sjællandsk it-virksomhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også