Kapitalfondsejet it-selskab går sammen med sjællandsk it-virksomhed

IT Forum Gruppen og Support-IT Network har indgået nyt partnerskab, som skal sikre en bredere tilstedeværelse på tværs af landet.
Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov
Foto: Colourbox, Maksim Shmeljov

It-selskabet IT Forum Gruppen, der tidligere på året fik kapitalfonden Via Equity med i ejerkredsen, har slået sig sammen med selskabet Support-IT Network.

Det oplyser parterne i en meddelelse.

Det nye setup skal sikre, at begge selskaber får en større national tilstedeværelse, lyder det.

"Vi har længe ledt efter den rette partner til at udvide vores fysiske tilstedeværelse på Sjælland. I dialogen med Peter Hansen og Søren Brandt fra Support-IT, har vi fundet den helt rigtige partner, der, ligesom IT Forum, har en kultur med fokus på personlige relationer og nærhed til deres kunder. Mange af vores kunder har kontorer spredt ud over Danmark, og i samarbejde med Support-IT er vi ikke i tvivl om, at vi kan servicere vores kunder endnu bedre end tidligere," siger Jesper Skov Jørgensen, adm. direktør i IT Forum Gruppen.

IT Forum Gruppen har i dag afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup og beskæftiger i alt 50 ansatte.

Hos Support-IT Network har man 26 medarbejdere på kontoret, der er lokaliseret i Ballerup.

"I Support-IT står kunderne altid øverst på agendaen, og da vi har en lang række kunder, der har kontorer spredt ud over hele Danmarkskortet, har vi søgt en partner, der kan hjælpe os med at servicere vores kunder på de lokationer, der ligger for langt fra vores kontor i Ballerup. I dialogen med Jesper blev vi klar over, at begge selskaber er bygget på de samme værdier og søgte samme løsning. IT Forum Gruppen er primært forankret i Aarhus og Odense, og med vores stærke team i Ballerup kan vi stort set dække hele Danmark for vores kunder," siger Peter Hansen, adm. direktør i Support-IT Network.

De to selskaber kommer over for kunder og medarbejdere til at køre videre som hidtil, understreger direktørerne.

Kapitalfond køber it-selskab i generationskifte

Ny digital klynge får bevilling på 15,5 mio. kr.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også