ITWatch

Litauisk teknologivirksomhed opkøbt af Boozt

Med opkøbet vil Boozt styrke sine interne teknologiske muligheder og sikre fuld kontrol med ressourcer og vækst.

Foto: Colourbox

Den svenske online-tøjforhandler Boozt køber den litauiske teknologivirksomhed Estina for at sikre skalerbar platformsvækst og gnidningsfri onlineoplevelse for kunder.

Det skriver Boozt, der fremhæver, at selskabet har engageret Estina kontinuerligt siden 2010, samt at det tætte partnerskab har været afgørende for at skræddersy teknologiske løsninger til selskabet.

Med opkøbet vil Boozt styrke sine interne teknologiske muligheder og sikre fuld kontrol med ressourcer og vækst. Boozt siger også velkommen til 30 udviklere, og Boozts platform-hold vil derefter bestå af 125 udviklere.

"At erhverve Estina er et naturligt næste skridt for os. Det meget talentfulde hold har arbejdet med os fra starten og har været en del af opbygningen af vores proprietære tekniske platform," siger Jesper Brøndum, medstifter og teknologidirektør hos Boozt, i en meddelelse.

Mere fra ITWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs