ITWatch

Kapitalfond køber amerikansk producent af gamingudstyr

Axcel overtager producent af gamingudstyr til spilkonsoller og vil lægge virksomheden ind under det danske selskab Steelseries, som blev opkøbt sidste år.

Lars Cordt er partner i Axcel og ansvarlig for investeringen i Kontrolfreek. | Foto: PR/Axcel

Den amerikanske producent af gamingtilbehør, Kontrolfreek, er blevet opkøbt af kapitalfonden Axcel, skriver Børsen.

Selskabet er specialiseret i at lave udstyr til spillekonsoller som Playstation fra Sony og Microsofts Xbox, der begge netop har udsendt nye udgaver af deres populære maskiner, og det er en del af forklaringen på opkøbet af Kontrolfreek.

"Der kommer to nye konsoller ud nu, og det sker kun ca. hvert femte år, og det gør selvfølgelig, at vi kigger ind i en periode nu, hvor det marked kommer til at vokse rigtig fint," siger Lars Cordt, partner i Axcel med ansvar for investeringen, til Børsen.

Købsprisen er hemmelig, men ifølge Lars Cordt er der tale om en trecifret millioninvestering i det amerikanske selskab, som sidste år landede et ebitda-resultat på ca. 30 mio. kr. Kontrolfreek vil fremover blive lagt ind under den danske producent af gamingudstyr Steelseries, som Axcel købte sidste år.

Kapitalfond nærmer sig fjerde opkøb i år 

Medie: Goldman Sachs vil sælge dansk it-selskab 

Mere fra ITWatch

Danskere i hobetal henter råd om investering og opsparing på sociale medier – ny form for vejrudsigt kan give beskyttelse

Danskerne modtager i stor stil investeringstips og opsparingsråd på de sociale medier, men selvom tendensen på mange måder er positiv og giver oplyste borgere, så kan det være svært at undgå svindel og placere ansvar, hvis noget slår fejl. En vejrudsigt over, hvilke investeringsstrømninger der florerer på de sociale medier, kunne være en del af løsningen, lyder det fra en specialist.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs