It-kæmpe betaler 1 mia. dollar for startup

Amerikanske Cisco køber softwareselskab i milliardhandel.
Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
Af RITZAU FINANS

Verdens største producent af netværksudstyr, amerikanske Cisco, har indgået en aftale om at overtage softwareselskabet Thousandeyes for 1 mia. dollar.

Det oplyser Cisco torsdag, ifølge Bloomberg News.

"Ved at bringe Ciscos styrke inden for netværk og applikationsperformance sammen med Thousandeyes udsyn til internettet, vil kunderne nu få et fra-ende-til-ende perspektiv på den digitale leverance af applikationer og ydelser over internettet," hedder det.

Thousandeyes har udviklet og markedsfører software, der holder øje med, om slutbrugerne får det rette produkt og den rette service ved køb over internettet.

Cisco har de senere år arbejdet med en strategi, der skal gøre koncernen mindre afhængig af salg af hardware og øge indtægterne fra services og software, herunder via løbende abonnementer.

Thousandeyes rejste sidste år 110 mio. dollar i kapital og havde i den forbindelse en prissætning på 670 mio. dollar ifølge Pitchbook, skriver Bloomberg News.

Satellitselskab står til læsterlige klø i ny rød start 

Cisco stiger – ser mindre negativ vækst end frygtet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også