Satellitselskab står til læsterlige klø i ny rød start

Cisco er et af få lyspunkter på amerikansk aktiemarked, der sender satellitselskabet Intelsat kraftigt ned.
Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rafael Marchante/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Tunge kursfald onsdag ser ud til at blive fulgt op af mere nedtur, når de amerikanske aktiehandlere indleder torsdagens handel på Wall Street.

Fortsat usikkerhed om genåbningen af økonomien i USA, som præsident Donald Trumps regering gerne vil have hurtigt på benene igen for at undgå for stor en nedtur, er med til at skabe negativ stemning, som også har forplantet sig i Europa.

Samtidig har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ifølge nyhedsbureauet Reuters luftet kommentarer om, at vi formentlig aldrig bliver helt fri for coronavirusset, og i Sydkorea og Kina er der også igen begyndt at vise sig stigninger i nye smittetilfælde.

Futures for de tre ledende indeks i USA, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones, falder med 0,5-0-6 pct. torsdag efter fald på 1,6-2,2 pct. i de tre indeks onsdag.

"Der var for meget optimisme omkring, hvor hurtigt vi kommer ud af nedlukningerne. Men nu er virkeligheden om, at det bliver en ret gradvis genrejsning, landet," siger Roger Jones, der er chef for aktiehandel hos London & Capital, til nyhedsbureauet Reuters.

Intelsat brager ned

Blandt enkeltaktierne er der fokus til blandt satellitselskabet Intelsat, som har ansøgt om konkursbeskyttelse under de amerikanske Chapter 11-regler.

Selskabet, der har hovedsæde i Luxembourg, men er noteret på børsen i USA, falder med 35,7 pct. til 0,51 dollar i formarkedet torsdag.

I den modsatte grøft bliver Cisco Systems belønnet for at give en prognose, der ikke er helt så slem som frygtet i markedet.

Det skete i forbindelse med aflæggelsen af selskabets regnskab for tredje kvartal 2019/20 sent onsdag.

I fjerde kvartal, der udløber med udgangen af juli, ventes omsætningen at falde med 8,5-11,5 pct., oplyste Cisco.

Midtpunktet af den prognose er højere end konsensus blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News, og samtidig er forventningen om en justeret indtjening per aktie på 0,72-0,74 dollar bedre end umiddelbart ventet i markedet.

Cisco-aktien belønnes med en stigning på 0,9 pct. til 42,32 dollar i torsdagens amerikanske formarked.

Cisco stiger - ser mindre negativ vækst end frygtet 

Netnordic vinder del af udbud om telefondrift i Region Hovedstaden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også