Dansk iværksætter vil fordoble brugerantal efter millioninvestering
Efter en investering på 4,75 mio. kr. fra Seed Capital i løbet af sommeren, gør iværksættervirksomheden Skidos nu klar til at bruge pengene. Det skriver internetmediet Techsavvy.media.
Investeringen skal blandt andet bruges på at øge det nuværende brugerantal på 350.000, heraf 10.000 danske, med 125 pct., skriver mediet. Altså er målet lige under 800.000 brugere indenfor det næste års tid.
Skidos leverer undervisningsteknologi, edtech, i form af spil, der skal udvikle børns kompetencer. Virksomheden har blandt andet partnerskaber med 12 internationale spiludviklingshuse, fremgår det. Men for en stund vil de blive i Danmark.
"Hvis du vil lave noget inden for edtech, er Norden det bedste sted at være lige nu. En stor del af innovationen finder sted i Norden, fordi børn og forældre er åbne over for ny teknologi," siger Aditya Prakash, stifter og adm. direktør, til mediet.
Han hjælper iværksættere i gang i 200 byer – nu skal Aarhus og København med på kortet
Københavns start-up-miljø er blevet voksent – men har svært ved det afgørende ryk
Relaterede artikler:
IoT skal forbedre indeklimaet i folkeskolen
For abonnenter