Nordmænd klar med ny milliardfond til investeringer i softwareselskaber

Et år efter norske Verdane åbnede sin første fond herhjemme, er kapitalforvalteren klar til at investere op mod 1 mia. kr. i blandt andet softwareselskaber.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Ambitionen er klar. Den norske kapitalforvalter Verdane vil allokere mellem 800 mio. og 1 mia. kr. i danske vækstselskaber gennem en ny fond.

Det skriver Børsen.

Målet er at finde interessante selskaber inden for blandt andet software, vind og e-handel. Især førstnævnte vækker interesse hos kapitalforvalteren.

"Danmark har en meget spændende klynge af softwareselskaber, som går helt tilbage til Navision-tiden, og der er flere, der har formået at skabe spændende, internationale nichepositioner," siger ledende partner i Verdane, Bjarne Lie, til Børsen og henviser it-selskabet Navision, der i 2002 blev købt af Microsoft for 11 mia. kr.

Verdane har tidligere investeret i Octoshape og købte for nylig det aarhusianske softwareselskab Scanmarket for et trecifret millionbeløb. Den nye fond er på ca. 4,3 mia. kr. og vil fokusere på selskaber med en omsætning i størrelsesordenen 35-350 mio. kr.

Aarhusiansk softwarehus solgt til kapitalfond 

Ny fond klar med én mia. kr. over tre år til teknologiselskaber 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også