Nye EU-regler kan trække tæppet væk under nummeroplysningen

Det kan koste danske selskaber som TDC og Geomatic en del af forretningen, hvis EU-Parlementet torsdag stemmer for en række initiativer, som, ret beset, giver den enkelte EU-borger større selvbestemmelse i den digitale verden.
Det skriver Børsen.
Initiativerne kan i værste fald koste TDC's nummeroplsysningstjeneste 118 livet, hvis EU-Parlamentet stemmer for, at tjenester som netop 118, Eniros Degulesider.dk og krak.dk, skal forpligtiges til at indhente samtykke hos alle de borgere, som navne, telefonnumre og adresser figurerer i de elektroniske opslagsværker.
Hos TDC opbevarer man i 118-regi i skrivende stund 13,9 mio. optagelser, hvoraf de 7,8 er på privatpersoner, og ifølge Børsens oplysninger vil det koste i omegnen af 60-70 mio. kr. at indhente samtykke fra alle. Hos TDC oplyser koncerndirektør Jens Aaløse, at man tjener penge på at vidersælge disse oplysninger, og at det vil koste flere parter dyrt og være et "kæmpe problem", hvis stikket trækkes helt for tjenesterne.
"Egentlig er der flere gode ting blandt forslagene. Men vi er lidt nervøse for, at man rusher noget igennem. Alene på 118 er der 30 mio. søgninger på et år. Og mange andre virksomheder køber adgang til data hos os for at opdatere deres egne tjenester, ligesom rigtig mange mindre virksomheder bruger 118 som et opslagsværk," siger Jens Aaløse til Børsen.
Telebranchens produktivitet stiger 16 gange mere end landsgennemsnittet
It- og telekvinder rigt repræsenteret i top 100-liste