TDC-sejr i teleudbud giver det offentlige stor besparelse

TDC skal de næste op til fire år levere teletjenester til staten og 80 kommuner. Fællesudbuddet på teleområdet sparer det offentlige for et mærkbart beløb, lyder det fra SKI-direktør.
Som følge af den nye aftale skal TDC skal også dække statens behov for tele og data fremover. | Foto: /ritzau/Jens Dresling/
Som følge af den nye aftale skal TDC skal også dække statens behov for tele og data fremover. | Foto: /ritzau/Jens Dresling/

I løbet af de kommende fire år kan TDC se frem til at levere teleydelser for mindst 1,2 mia. kr. 80 kommuner og staten. Sidstnævnte opgave overtager telekoncernen fra konkurrenten Telenor. Det er resultatet af et SKI-udbud, skriver Børsen om aftalen, der ifølge avisen dækker ca. 5 pct. af det samlede telemarked i Danmark.

På trods af det store beløb har udbuddet resulteret i solide besparelser på udgifterne til telefoni for staten og kommunerne.

"I et stigende marked har samarbejdet mellem staten og kommunerne ført til mærkbare besparelser på det samlede telefoni, og det er suverænt," siger adm. direktør for Statens og Kommunens Indkøbsservice (SKI), Signe Lynggaard Madsen, til avisen.

I den nye SKI-aftale skal TDC sørge for udendørs dækning af 98 pct. af Danmark og 98,5 pct. af det bebyggede areal i kommunerne. Derfor forventer Signe Lynggaard Madsen, at kravene til dækningen vil føre til flere investeringer i teleinfrastrukturen.

Store fællesudbud som det på teleområdet skal være en rettesnor for fremtidige offentlige aftaler, fastslår innovationsminister Sophie Løhde (V) overfor Børsen.

TDC vinder stort udbud og varsler bedre 2018 

Telebranchen samles før vigtigt politisk forlig 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også