Teleselskaber vil oversætte telefonsamtaler i realtid

I et forsøg på at nedbryde sprogmure vil Nokia og Tele2 udvikle en løsning, der oversætter telefonsamtaler i realtid. Google forfølger samme spor med nye høretelefoner knyttet til telefoner.
Foto: Bloomberg
Foto: Bloomberg

Sprogbarrieren mindsker integrationen, og derfor vil selskaberne Nokia og Tele2 udvikle en løsning, der skal oversætte telefonsamtaler, mens man snakker. Projektet skal foregå i samarbejde med organisationen Reach for Change, fremgår det af en pressemeddelse.

"Uanset hvilket sprog folk, der bor i Sverige, taler, er det vigtigt, at de forstår og kan engagere sig i landet i sociale funktioner. Når dette produkt er klar til massebrug, er der ingen begrænsninger for det kommunikationspotentiale, det kan skabe i samfundet," siger Peter Wennerstrøm, chef for Nokias CBT afdeling i Norden og Baltikum.

Tjenesten skal først testes af fire vennepar, fire unge svenskere og fire nytilkomne unge syrere, men målet er, at det vil blive et bredere projekt.

En nærmere tidsplan for projektet fremgår ikke af meddelelsen.

I Googles fodspor

Nokia og Tele2 er ikke de første til at få ideen om at oversætte i realtid. Amerikanske Google kunne først på måneden afsløre sin næste flagskibstelefon, Pixel 2. Her kan der købes særlige høretelefoner med, som kan oversætte i realtid.

Disse høretelefoner, Pixel Buds, skal efter planen lanceres i midten af november og kunne oversætte mellem 40 sprog, skrev engelske Telegraph.

"Med Pixel Buds glæder vi os til at lægge alt kraften fra Google Assistand ind i et par høretelefoner, du kan tage med dig overalt, så man nemt kan have en samtale med nogen fra et andet land, uden nogensinde at skulle finde telefonen frem," lød det fra produktchef Adam Champy ifølge avisen.

Ved lanceringseventet snakkede to medarbejdere fra henholdsvis Sverige og Amerika sammen - begge på deres modersmål, og begge kunne de forstå hinanden.

Det vil dog være nødvendigt at parre høretelefonerne med enten en Pixel 2-telefon eller den større udgave Pixel 2 XL, fremgår det af en artikel fra mediet Tech Times. Brugere kan altså ikke bare købe høretelefonerne og oversætte ud fra en hvilken som helst telefon.

To Facebook-robotter opfandt deres eget sprog

Google bekræftet som køber af svensk skov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også