Elon Musks Starlink håber at kunne tilbyde egen mobiltjeneste

Starlink, der tripper for at komme til at tilbyde sin egen mobiltjeneste, har travlt med at berolige de amerikanske myndigheder.
Det bliver Falcon 9-raketter, der efter planen skal sende de satellitter ud i rummet, som skal levere SpaceX' "direct to cell-system". Foto: Terry Renna/AP/Ritzau Scanpix
Det bliver Falcon 9-raketter, der efter planen skal sende de satellitter ud i rummet, som skal levere SpaceX' "direct to cell-system". Foto: Terry Renna/AP/Ritzau Scanpix

Den satellitbaserede internettjeneste Starlink, der er blevet en kæmpe succes for SpaceX og Elon Musk, har ikke tænkt sig at ”nøjes” med at levere internet. 

Nu vil virksomheden også levere egen mobiltjeneste, og det skal helst gå stærkt. Det skriver det norske medie digi.no.

Derfor forsøger SpaceX for tiden at presse de amerikanske myndigheder FCC, der regulerer telekommunikation, til at acceptere virksomhedens planer.

Ifølge flere medier skal SpaceX have sendt et brev til myndighederne, hvori de bedyrer, at der ikke vil blive problemer med interferens med andre signaler, fordi SpaceX’-systemet kommer til at benytte sig af retningsstyrede antenner og software, der vil sikre effektiv kontrol med de signaler, som sendes, og derved forhindre uønsket interferens. Og skulle der opstå skadelig interferens, vil SpaceX være i stand til at stoppe signaloverførslerne, lyder det.

”Med denne supplerende information i hænderne bør kommissionen (FCC, red.) snart imødekomme SpaceX’ og T-Mobiles ansøgning, så vi hurtigt kan kan få supplerende dækning overalt på jorden på plads,” lyder det i et brev fra SpaceX, som blandt andre hjemmesiden Extremetech omtaler. 

Den løsning, som SpaceX har planer om, indebærer, at kunder med deres mobiltelefon kan bruge den satellitbaserede internetløsning til at ringe og skrive sms’er overalt - også der, hvor der ellers ikke er nogen mobildækning. Løsningen går under betegnelsen ”direct to cell”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også