Vodafone advarer om reducerede investeringer hvis fusion med Three blokeres

Vodafones topchef advarer om, at investeringer vil blive reduceret, hvis det bliver forhindret i at fusionere med Three. 
Foto: Pr
Foto: Pr
MarketWire

Uden en fusion kan virksomheden angiveligt ikke lave det nødvendige afkast for at dække kapitalomkostningerne.

Det skriver The Times.

Sidste måned annoncerede Vodafone og CK Hutchison, der ejer Three, planer om at fusionere og derigennem skabe Storbritanniens største mobiloperatør. Det vil gøre koncernen meget mere konkurrencedygtig særligt i forbindelse med investeringer i 5G, et område hvor Storbritannien rangerer dårligt i forhold til andre europæiske lande, lyder det ifølge The Times.

I April meldte regeringen i Storbritannien ud om nye ambitiøse planer for en trådløs infrastrukturstrategi, der indebærer planer om 5G til alle beboede områder i 2030.

Aftalen om fusionen bliver lige nu gennemgået af konkurrencemyndighederne i Storbritannien, den proces forventes at kunne tage op til 18 måneder. I 2016 blev Vodafone rivalen O2 blokeret af myndighederne, da virksomheden prøvede at overtage Three.

Derudover skal aftalen også gennemgå en vurdering under den nye nationale sikkerhedslove En proces der har ført til blokeringen af en række kinesiske virksomheder, der har prøvet at indgå aftaler i landet. Det bekymrer dog ikke Ahmed Essam på trods af, at Hutchison har base i Hong Kong, da begge virksomheder i fusionen har drift i Storbritannien, skriver The Times.

Ifølge The Times har regeringen meddelt, at de er åbne overfor investeringer, der støtter vækst og jobmuligheder, så længe sådanne investeringer møder lovgivningsmæssige krav. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også