Vodafone og Three fusionerer i Storbritannien

Det nye selskab får navnet Mergeco, og Vodafone kommer til at eje 51 pct. af selskabet, mens Three-ejer vil eje de resterende 49-pct. 
Foto: Jason Cairnduff
Foto: Jason Cairnduff
Af Marketwire

Britiske Vodafone og CK Hutchison-ejede Three har indgået en aftale om at fusionere selskabernes britiske telekommunikationsaktiviteter.

Det nye selskab får navnet Mergeco, skriver Bloomberg News med henvisning til en indberetning til børsen i Hongkong, hvor CK Hutchison er børsnoteret.

Vodafone kommer til at eje 51 pct. af det nye selskab, mens CK Hutchison vil sidde på de resterende 49 pct.

Med fusionen bliver Mergeco den største mobiludbyder i Storbritannien.

Flere medier berettede i sidste uge om den forestående fusion mellem de to selskaber. Rygtet sendte dengang aktien ned i Vodafone.

Onsdag synes holdningen til fusionen mere positiv. Aktien i Vodafone stiger efter meldingen med 2,9 pct. til 74,62 pence på børsen i London. Før nyheden var aktien i minus med 1,0 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også